Sang-univers / Samfund / Transport / Den førerløse ballon
Den førerløse ballon
Om uheldig elegance

Jeg er luftballon
ekspanderer og stiger
på unik facon
ind i æterens riger.

Under vor gondol
kan jeg skimte piloten
i en mølædt stol;
vi har glemt idioten.

I den kolde vind
flakker brænderens flamme,
og min venstre kind
slikker sol i det samme.

En beklemt ventil
siger: ”Husk reglementet.”
Vi går ned med stil.
- I en tjørn. - Vi er fanget.

Frank Colding, 2014-08-26
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk