Sang-univers / Efterår / Det håbefulde bøgeblad
Efteråret kan lære os om ro. Træer og buske giver slip på bladene, og saften synker til roden. Vi mennesker har også tider, hvor det er godt at give slip og synke ned. Det kan være velgørende at slappe af i en god stol og derpå overveje, hvad der godt at gøre som det næste. En spadseretur er, hos mig, ofte et godt bud. (Mere introduktion nedenfor)
English translation below
 
Det håbefulde bøgeblad

 

Om at nærme sig højere former for genbrug

 

(Forspil) 

 

Naturen hviler

i dyner af novembergråt,

og regnen siler.

Jeg sidder inde, lunt og godt

og mærker ro og alder,

som vissent løv der falder.

 

Går ud i vejret

og mærker kulden mod min kind.

Man bliver næret

og frisket op af fugt og vind.

Jeg strammer hættesnoren,

af sted på tur mod fjorden

 

ad stille veje.

Det gule hospital, Sankt Hans,

som giver pleje

nær skoves ro og bølgers dans.

Et egern stopper, kigger.

Mon stien nu er sikker?

 

Passagen skråner

mod breddens smalle bræmme rør.

I disen gråner

den fjerne kyst bag dråbeslør.

Se, tegn i tang der ruller,

et bøgeblad formulder

 

og fantaserer:

”Opstandelsen er ikke pral,

man transcenderer.

Snart stiger jeg i min spiral.

Da bli’r mit bundt atomer

et blad i Paulus’ romer.”

 

Frank Colding 2009-11-08

 
 
(Introduktion, lang udgave)
 
Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jord skal du igen opstå. Tanken om genbrug er åbenbart af ældre dato. Teknologerne taler i dag om ’cradle to cradle design’: Fra vugge til vugge-princippet: Det skal medtænkes, hvordan produktets materialer kan genanvendes, allerede når produktet er på tegnebrættet, i sin vugge.

Der arbejdes hårdt verden over på at skabe bæredygtighed. En vældig omstillingsproces er i gang. Vi skal blive dygtigere og hurtigere til mange ting – også til at slappe af.

Efteråret kan lære os om ro. Træer og buske giver slip på bladene, saften synker til roden. Selv giver jeg også slip og synker ned, hvis jeg føler mig for urolig. Og dér, i min gode lænestol, kan jeg så eftertænke: Hvad er godt for mig at gøre som det næste? (Helst skal jeg dog i parentes bemærket rejse mig, inden jeg falder i søvn). Her kommer spadsereturen ind som et godt bud.

For mange giver efteråret mindelser om, at de en dag skal dø. Døden er uafvendelig. Til sidst må kroppen returneres til genbrug. Men sjælen går frejdig videre i endnu mere vidunderlige landskaber og årstider. Blandt venner, på hjemlige egne, på bæredygtige kloder. - Indtil man på forunderlig vis atter befinder sig svøbt og liggende.
Skriv besked...
Eva M. Grundtvig | evagrundtvig@gmail.com | ingen
22/09-2016
Så smukt formuleret, at naturen "skrues ned" eller går i hi (dør- hviler) for i et nyt år, at gen-opstå !!
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 20/01-2010 15:26 af westendahl ( 64) Hej Frank. Hold da op et godt digt. Det rørte mig. Jeg var der selv.! Så og følte det hele------------ Tænkte måske de samme tanker. vh Jytte Westendahl
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 21/03-2010 14:22 af Gitte Morsund ( 33) Smukke rim, imponerende flotte beskrivelser. Jeg vil aldrig se visne blade og tang på samme måde igen. Titlen rummer positivitet. Forfatterbemærkningen lader en lun (selv)ironi skinne igennem. Og totalt set er det en meget smuk "pakke". /Gitte
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 30/03-2010 19:04 af Piletræet ( 37) Du tager læseren læseren med rundt på rejse i skaberværket, og frembringer billeder så levende for blikket, at sjælen kun kan henfanges og drages med. Det er stor kunst - særligt måske fordi du benytter dine virkemidler på så stille og rolig og dog fængslende vis, at dette i sig selv vidner om dit særlige talent og blik ikke blot for det skrevne og det fortalte, men også for tusind andre ting som man mærker, men dog har svært ved at sige præcis hvad det er. Det kan vel sammenlignes med når Beethoven skrev musik, - det virker så enkelt til tider, og dog så fantastisk og fremragende. Du fanger naturen, livet, døden, universet, ja himmelen selv, på en måde hvor det virker helt naturligt og dog magisk og fortryllende, ja religiøst nærmest. Jeg kommer til at tænke på store romantiske fremstillinger.. Edvard Brandes, - Schach Staffeldt, Øhlensslaeger osv. - men det forekommer mig at du dog har mere.. både det mere moderne muntre og det dybe romantiske, - men du er jo også en nutidens forfatter, så det er vel kun naturligt at du formår at bruge virkemidler fra både fjern og nær. Tak for endnu en hyggelig og stemningsfyldt, og fremfor alt berigende læseoplevelse. Mange hilsener, - Piletræet
Lizzi
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 22/04-2010 20:31 af Lizzi ( 69) Hej Frank. Et dejligt digt, du har set det hele, og det har jeg så også nu. Rigtig godt skrevet. Jeg kan virkelig godt lide det. Hilsen Lizzi
The hopefuls beech leaf (sheet) *)
On approaching higher forms of recycling
 
Nature rests
in quilts of November gray
as the rain slowly falls.
I sit inside comfortably
and feel calm and age
as dead leaves fall.
 
Walk out in the weather
and feel the cold against my cheek.
You get nurtured
and freshened by moisture and wind.
I pull my hood tight
and off we go on a trip to the fjord
 
along quiet roads.
The yellow hospital, St. Hans,
providing care
near forests calm and dancing waves.
A squirrel stops, watching,
wondering: is the path safe?
 
Passage slopes
down to the narrow border reed at the strand.
In the mist
the distant coast becomes gray behind a veil of raindrops.
Watch: signs in seaweed which rolls.
A beech leaf decompose
 
hopeful in its fantasy:
"Resurrection is not boasting,
you transcend.
Soon I rise in my spiral.
Then my bundle atoms
become a sheet (leaf) in Paul's Roman. "
 
Frank Colding 2009-11-08
 
*) “leaf” and “sheet” is the same word (“blad”) in danish
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk