Fyldepennen

Sejleren og 44 andre digte på Forlag1
Frank Colding
Af Mogens Sørensen 23/05-09

Frank Colding virker især som viseforfatter og sanger, og på hans hjemmeside kan der købes cd’er og sangbøger med hans viser. Dette lille hæfte er så en samling tekster, som der – med få undtagelser – ikke er lavet melodi til endnu, og det er en invitation til at få lavet melodier til dem.
Visen er en sangform, hvor det især er teksten, der er det bærende element, ofte karakteriseret ved, at den fortæller en historie.
Hæftet indeholder så 45 digte, alle strofiske og sangbare. I nærværende hæfte må man se på teksten alene, ellers er visen i øvrigt en form, hvor musik og tekst spiller sammen.
I Danmark har vi en visetradition, der især er præget af Halfdan Rasmussen, og det er også denne tradition, som Frank Colding står i og viderefører, og han er en af dem, der viderefører den godt.
Der skal ikke forventes nogen tematisk enhed mellem digtene, det er en samling ”blandede bolcher,” men af den ”velsmagende” slags. Dog går det igen med tanker omkring forfatterens eget liv og det at være førtidspensionist og så visedigter. Der er mange herlige ting i den forbindelse, der kalder smilet frem, som i det første digt på side 12:

Nej, for jeg har kastet terning
valgt den ædle digtergerning,
og jeg har svar til hver en snob,
der spø’r mig, hvad der er mit job.

Når de undrer sig: Du ka’tte
virk’lig leve rigtig a’ det?
Siger jeg (det er probat):
jeg får et poesilegat.

Et enkelt digt hedder også Førtidspensionisten, side 26, der handler noget om, hvordan en sang bliver til.
Ellers, hvis man endelig skal finde et samlet tema, så er det hverdagssituationer, ofte skildret med humor, som f. eks. i Begynderballøven side 36, hvor reaktionerne på at score ved et bal skildres med nogle herligt barokke billeder, som f. eks. at jeg’et huser en kælen kat, der vrikker med hans understel, men der er også meget stilfærdige poetiske skildringer som side 24:

Det emmer af tryg atmosfære
herinde i stuens krog.
På sofaen sidder min kære
og læser en spændende bog
om helte og ældgamle dyder
og blomster og bly romantik,
mens stereoanlægget syder
af god rennæssancemusik.

Eller side 16:

Sidder fredeligt på molen,
følger havnens bølgevand,
spejle glimt af aftensolen,
hører klukkene mod land,
og i krusningens reflekser,
som vi ivrigt kigger på
ser vi himlens skyer hekser
mellem guld og sølv og grå.

Der bliver så også lidt plads til at filosofere ind imellem, bl. a. om tro og viden og om menneskers forhold til hinanden, hvad der er et meget tilbagevendende tema i bogen.
Det er alt i alt en smuk samling visetekster. I forordet siger forfatteren, at han ikke regnede med at mange ville købe en digtsamling med noder i. Nuvel, jeg håber da, at nogle komponister kommer i gang ved læsningen, så vi en dag får en melodibog til denne samling. Med nogle gode melodier til disse tekster skal det nok blive nogle herlige viser.