Sang-univers / Forår / I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro
 
(Forspil)
 
I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglenes glade sang,
der er idyllisk stille fred i
skovens ensomhed,
og hjertets længsler tier her,
hvor fred og hvile er.
 
Hør landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø,
nu klokken tier, aftnens fred
sig stille sænker ned.
 
Fritz Andersen 1868
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk