Sang-univers / Sommer / Aléens piruetter
Komponist og pianist: Jane Samuelsen. Vokal: FC
 
Alléens piruetter
 
Alléens piruetter
har grønne gevandter
med perlemors-pailletter;
små glimt i drabanter,
der drejer hver en stængel
og duver med grene,
som spejling af en engel
i solens fontæne.
 
Trafikkens drøn og susen,
dens flod af mobiler,
besvares med en krusen
i havblå tekstiler
og strejf af øjeblikke.
Modtagelig, til stede
kan gaden frejdigt ligge
og strømme af glæde.
 
En hadefuld forbryder,
i sindet forhærdet,
på menneskene skyder,
er lukket i hjertet.
Men vi kan rense såret
og elske hinanden
og danse hele året,
giv Dommeren manden.
 
For håbets piruetter
har grønne gevandter,
med perlemors-pailletter
og glimt i drabanter.
Se, stamme, rod og stængel
og retfærdens grene
får styrke fra en engel
i solens fontæne.
 
Frank Colding, 2011-07-24…2012-01-10
 
Sangen deltog i DSL's sangskriverkonkurrence 2012
Skriv besked...
Anni Birgit
12/10-2011
Kære Frank Colding. "Fodgængeren." er et smukt og velskrevet digt. Behagelig læsning. Kun tilgivelse kan skabe virkelig og varig fred. Kærlig hilsen Anni Birgit Sørensen.
Michael
05/09-2011
Hej Frank Puha...det her kan jeg godt lide. Et digt som digt er svært at kommentere, for et digt i højt niveau, kræver en kommentar i højt niveau. Først, rytmen er god og med din rettelse står den lige i skabet. Rim og læsevenlighed er i høj klasse og du inviterer ind i hver eneste linie. Superclassico! Indhold...ja, først tænkte jeg at her var et digt som skulle hensætte mig i drømmetilstand. Første del er malet idyl, som slet ikke kan ændres...eller jo, så rammer du mig med virkeligheden. Om folk der smider bomber, eller ødelægger idyllen uden grund, som smadrer det der er fint og flot, dejligt og rart. Men vi skal tage disse ting til os og gøre os til tilgivende og ikke konflikthungrende mennesker som er i stand til at tilgive, forstå, acceptere og ikke mindst komme videre så fredens engel kan sejre. Frank..vil du gifte dig med mig? ... :-) Michael
Eddie
05/09-2011
Hej Frank. Hvor er det her egentlig et smukt digt. Og bruger helt med vilje fyldordet ´egentlig´, for erkendelsen kom sådan lidt listende ind ad bagvejen. Ved første gennemlæsning nød jeg simpelthen din rytme (hvor jeg dog har en enkelt anke om et øjeblik), og lod nærmest bare ordene flyde forbi, indtil jeg stødte på verset om tumpen med bomben og blev vækket ret brat (på den positive måde). På et splitsekund fór mine tanker fra Københavns sære blanding af larm og idyl til mareridtet på Utøya, og jeg stod helt stille i læsningen metaforisk med hjertet oppe i halsen. Ved ikke hvorfor det ramte så voldsomt, men måske fordi du lige havde lullet mig ind i idyl og fine, grønne blade. Selv din sproglige tone ændres lige i de 3-4 linjer. Og så heldigvis fik du nok så fint mit hjerte ned på dets retmæssige plads igen, og pulsen faldt til ro gennem ´omkvædet´s rolige billeder og den meget, meget smukke sejrsengel i fontænen. Dejligt og tak for det. Men da du jo nu havde fået vækket mig, tænkte jeg at jeg da heller lige måtte læse det igen og faktisk huske at LYTTE til ordene i første halvdel. Og det var så her, jeg bemærkede, at det er et gennemgående smukt digt. Bortset fra førnævnte 4 linjer som stadig skærer mig i hjertet, men det formoder jeg er meningen, og det fungerer fremragende. Dine beskrivelser i ´omkvædet´ gav mig første gang billeder af en stor allé set oppefra, hvor læseren nærmest daler ned mellem træerne og betragter dem på vejen, indtil fokus så flyttes ned på gaden. Og ved omkvædets gentagelse til sidst, går rejsen så den anden vej: Opad og langsomt væk fra gaden som om man zoomer ud på et kamera. Smukt. Og så lige den lille knirkelyd i rytmen: I 3. vers afslutter du med ordene: Og hen ad dagen, året tilgiver vi manden. Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg kløjes altså i ´tilgiver´. Nu har jeg slet ikke talt stavelser eller lignende undervejs (er jo ikke nødvenidgt når det bare flyder), men lige her er det som om du har en stavelse for meget. Eller måske bare at det er tryklægningen i ordet der er forkert. Ah. Har alligevel fundet løsningen på mit problem: I almindeligt talesprog ville jeg sige ´TILgi´r´ med tryk på første stavelse, og det passer fint ind i rytmen, men når jeg LÆSER, læser jeg alle stavelserne, og dermed flyttes trykket også en smule, så jeg får til-GI-ver. Håber, at du kan bruge det til noget. Ellers et rigtig godt digt som gjorde større indtryk på mig, end jeg havde forventet. Mvh Eddie
Rose
19/08-2011
Det var en rigtig god tekst. Den var fin og ramende, efter min mening. Du har mange synonymer som er godt i et rimende vers! Vil jeg i hvert fald sige. Jeg synes det er godt, fordi Det er som om, du udfordere læseren, med din lille tekst. Jeg er er sikker på, at jeg ikke har kritik! Super godt! Hilen Rose
Blækhuset
14/08-2011
Hej Frank Sikke smukke versefødder. Har læst det et par gange så jeg kunne blive bedre til det. Får et billed af Frederiksberg Allé en solrig dag, nede ved rundkørselen ved fontænen. Dejligt område på den parisiske måde. Det er overlevelse, at vende den anden kind til, se lyst på det hele og lade livet udfolde sig. Dygtigt arbejde. Positivt...det trængte jeg til.
 
 
 
 
 
 
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk