(Forspil)

Nu er dagen blevet aften,
ingenting kan laves om.
Dagen er, som du har haft den.
Tanken er, som hånden, tom.

Du er en blandt klodens porer
for Hans lys og dine spejl.
Fald til ro med det, du gjorde,
hvad du gav og dagens fejl.

Du var venlig mod det spæde.
Du var også tvær og hård.
Du var høj af skaberglæde,
og du var et klokkefår.

Tænk, hvor stjernerne må smile
af din selvoptagethed.
Gå nu bare tryg til hvile
under nattehimlens fred.

Her i denne sene aften,
kan du intet lave om.
Tro på Gud, som gav dig kraften.
Tro på mild, retfærdig dom.

Frank Colding, 2016-03-03