Hvor er digtet henne,

det, jeg skulle skrive,

gled det mig af hænde

før det kom til live?

Var i går på skolen,

følte mig lidt vattet,

men nu skinner solen,

jeg er mere fattet.

Måske det normale,

at vi bli’r konfuse,

kunne dog vor tale

bruse mer’ end fuse,

for vi vil jo gerne,

når vi ellers gider,

bruge vores hjerne,

endda begge sider.

Er nu noget rystet

over sårbarheden,

blev forventning krystet?

er det hem’ligheden?

Var det da så ringe,

det, du faktisk gjorde,

det, du kunne bringe,

det, der kom til orde?

Nogle episoder
havde nærvær, nerve,

gav det rette foder,

også gode serve.

Roser har jo torne,

jeg blev lidt forrevet.

Glemt er det forlorne,

nu er digtet skrevet.

Frank Colding, 2005-1-25