- Samfund
- Arbejde
- Fritid
- Tro
- Økonomi
- Sundhed
- Bolig
- Transport
- Teknologi
- Byliv
- Hospital
- Nødhjælp
- Hjemme
- Traeghedsmanden
- Jensen og ambivalensen
- Tøjvaskeren
- Eksportøren
- Værten
- Virkelighedsfordobleren
- Rekonvalescenten
- Forstadsværten
- Afrimeren
- Skjortestrygeren
- Civilisten
- Lykkens Pamfilius
- Mørkets bud
- Velfærdsborgeren
- Testatoren
- Kaptajnens mytteri
- Mestersnorkeren
- Husmandsgastronomen
- Hængemulen
- Materialisten
- Den neddæmpede
- Skvalderskråleren
- Spillefuglene
- Den brugte
- Kunstneren og pioneren
- Den slidte
- Rosensofaen
- Den ‘færdige’ Løve
- Strammeren
- Lyseslukkeren
- Den ordentlige husfar
- Forsmag på alderdommen
- Synker ned
- Gider ikke vaske tøj i dag
- Solen skinner
- Blunder i den bløde
- Her sidder jeg og blunder
- Jeg gik en uge,
- Jeg fråser med tiden
- Fald til ro du gamle
- Jeg feder den i dag
- Den første dag på altanen
- Her var dejlig fest i går
- Jeg er barnlig fødselar
- Jeg sidder her og drømmer
- Ingen jammer lige nu
- Er helt tummelumsk i min hjerne
- Hvorfor skal jeg sove
- Filosofi
- Overgangsteoretikeren
- Komplementaristen
- Trefoldighedsdigteren
- Skæbnefilosoffen
- Biskoppens artisteri
- Mnemoteknikeren
- Einstein-fortolkeren
- Idealisten
- Synderen?
- Dobbeltløberen
- Mørkemanden
- Den meditative
- Instrumentmageren
- Profeten
- Domptøren, der blev væk
- Stroganoff
- Jeg læste en bog
- Jeg sidder her og heles
- I Enhedens nu
- Kærlighed
- Flirt/Forelskelse
- Parforhold
- Venskab
- Lærer-/elevforhold
- Familie
- Åndelig kærlighed
- Forulemperen
- Solsortene i tagrenden
- Vid-vaskeren
- Fodvarmerren
- Englemennesket
- Avislæseren
- Den poetiske serviceassistent
- Den første-indviede
- Krise i himlen
- Angelman
- Den gamle dør
- Den helliges appel
- Kulturværftsarbejderen
- Kølig søndags-regn i juli
- Tyren Ferdinand
- Omme i min hjerne
- Glæden ved at skrive
- Jeg går tur med mine fødder
- Forår
- Sommer
- Efterår
- Vinter
- Morgen
- Aften
Den evaluerende
Om at prøve at forstå
Hvor er digtet henne,
det, jeg skulle skrive,
gled det mig af hænde
før det kom til live?
Var i går på skolen,
følte mig lidt vattet,
men nu skinner solen,
jeg er mere fattet.
Måske det normale,
at vi bli’r konfuse,
kunne dog vor tale
bruse mer’ end fuse,
for vi vil jo gerne,
når vi ellers gider,
bruge vores hjerne,
endda begge sider.
Er nu noget rystet
over sårbarheden,
blev forventning krystet?
er det hem’ligheden?
Var det da så ringe,
det, du faktisk gjorde,
det, du kunne bringe,
det, der kom til orde?
Nogle episoder
havde nærvær, nerve,
gav det rette foder,
også gode serve.
Roser har jo torne,
jeg blev lidt forrevet.
Glemt er det forlorne,
nu er digtet skrevet.
Frank Colding, 2005-1-25