Lykkens Pamfilius

Om at overleve en dødelig dosis

Jeg er lykkelig!
Hvornår ta’r jeg ved lære?
Ved udtrykkelig
det bør man ikke være
Skulle holde op
forsage alt det sjove,
tænke på mit job,
hvile mig og sove

For om tolv kvarter
så ringer vækkeuret
Op af sengens fjer
og ud til cykelskuret
Fart og endorfin!
Min lykke bli’r ekstatisk,
og jeg dør af grin
let og udramatisk

De må vække stor
opstandelse og røre
disse skrevne ord;
kan den slags la’ sig gøre?
Har man åndet ud
kan man vist ikke skrive
Så jeg er ved Gud
stadigvæk i live

Frank Colding 2007-03-02