(Forspil)

Jeg står ud af mine fjer,
det er midt om natten.
’Gider ikke sove mer’
si’r jeg høj i hatten.
’Skulle dette individ
bare kukkelure?
Det er blevet sommertid,
vi skal stille ure’.

Alle mand i strakt galop
ud af pudevåret!
Tiden skal jo strammes op
denne dag i året.
Målet er det gode liv,
kæmp om førertrøjen.
Ikke mere tidsfordriv!
op af hængekøjen!

Rolig, Kaptajn Overfrisk,
dopaminberuset.
Naboskabet går i fisk,
hvis du vækker huset.
Gulvet knager i vort bo,
jeg er låst og fanget.
Her skal være nattero
efter reglementet.

Der bli’r lyst bag mit gardin.
Helligdagen dæmrer,
snart skal deles brød og vin.
Snart kan jeg belemre
dette hus med gulvrytmik
uden frygt for straffe,
danse til lidt god musik,
brygge morgenkaffe.

Se, den klare morgensol
åbner disse stuer
som en majestætisk pol
til betonens bure.
Han, som kaldte Gud sin Far,
dødens overvinder,
stråler mildt og nådigt fra
naboblokkens tinder.

Frank Colding 27. marts 2022