Der kom gerigter

Der kom gerigter
omkring min ode:
”Du Fædrelandsdigter!”
sa’ en kustode.
Hvordan bli’r man fri?

Jeg vred min hjerne
til sidste detalje,
til tankernes kerne
faldt ned i min balje.
Og det ku’ jeg li.

Dér flød traktater
imod patrioter,
hvis ordner, plakater
og ego-noter
er ren idioti.

Så: Lilleputlandet
der hygger sig sammen.
Nationen er strandet
i andedammen.
Banal parodi.

Men danske sange
og stråtækte kirker
er brød for de mange,
for hvem de virker
som konditori.

Jeg køber en kage
med jordbær og fløde.
Og barndommens dage
står hvide og røde
i min fantasi.

Da skovler mit håndled.
Jeg øger min talje:
Fortærer en selvfed
fortjenstmedalje.
Ak, det kan jeg li’.

Og sunket er kernen,
der kom algebraisk
fra delen af hjernen,
som er prosaisk,
i slet poesi.

Ak, værket står tåget,
hvor hjemlande kræver,
at kunsten og sproget
skal passe en snæver
ideologi.

Frank Colding 16. maj 2020