Min baggrund

Jeg er født i 1957 og blev færdig på universitetet i 1990, som kandidat i fysik og historie.

Arbejdede en kort tid som gymnasielærer, men fik tilkendt førtidspension i 1993.

Året før, under et højskoleophold, kom jeg i gang med at skrive sange, og det har jeg gjort lige siden.

Jeg voksede op i Rødovre, som er en forstad til København, og trådte mine musikalske barnesko i det lokale FDF-orkester.

Morfar og hans bror var embedsborgere, som flere andre i den Coldingske slægt. Mor var kontorassistent på rådhuset. Farfar var typograf, og far var teknisk assistent på en kranfabrik i Ballerup.

Mine forældre blev skilt, da jeg var 4 år gammel. Barndommen var meget traumatisk. Mor kom på førtidspension, da jeg var 10.

Kammeraterne lod sig konfirmere mest for festens skyld. Selv ville jeg ikke konfirmeres, når jeg nu ikke helt troede på Gud og ikke helt forstod, hvad kristendommen gik ud på.

FDF-lederen afsluttede hvert møde med at bede Fader Vor og synge 'Altid frejdig når du går'. Det kunne jeg godt lide ham for.

Som voksen fandt jeg en inspirator i Johannes Dragsdahl (1922-1995), forstanderen for Søtoftegaard Højskole. Og siden i Asger Lorentsen (1947-2012), stifteren af Den Gyldne Cirkel.

I min ungdom valgte jeg Roskilde Universitetscenter, fordi jeg gerne ville arbejde i projektgrupper.

Det havde jeg en rigtig god tid med. Men videnskab og materialistisk filosofi endte alligevel med at virke tomt.

Hvad angår min sygdom, var jeg psykiatrisk 'svingdørspatient' i 15 år fra 1989 til 2004. Og blev endelig klar til psykologbehandling i 2013.

I dag lever jeg et godt liv med kontakt til familie og venner. Går til sang- og klaverundervisning og til fitness. Arbejder derudover med at skrive sange, som jeg udgiver her på hjemmesiden.

Forlaget Colding startede i 2011. Jeg blev medlem af KODA i 2002 og medlem af Copydan Tekst & Node i 2018. Min hjemmeside åbnede i 2008. En hurtigere version af hjemmesiden så dagens lys i 2020. Uden pensionen kunne det ikke løbe rundt.

Til slut et citat om kunstens rolle i samfundet:

"Det er kunsten, der udvikler os som mennesker, kunsten, som skaber samtaler og fællesskaber, og kunsten, som omsætter vores velfærd til ånd". Michael Boyesen, bestyrelsesformand for Statens Kunstfond i Weekendavisen 27. september 2019.

'Ånd', 'Velfærd' og 'Kunst'. Hvad kommer først? Og hvad er relationerne? Prøv selv.

Jeg mener ånden kommer først. Det er Boyesen er muligvis ikke uenig med mig i. Men som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond sætter han selvfølgelig kunsten forrest i sin udtalelse. Han er jo ikke præst. Og skal favne mange forskellige kunstneriske ismer i samfundet.

Frank Colding