- Samfund
- Arbejde
- Fritid
- Tro
- Økonomi
- Sundhed
- Bolig
- Transport
- Teknologi
- Byliv
- Hospital
- Nødhjælp
- Hjemme
- Traeghedsmanden
- Jensen og ambivalensen
- Tøjvaskeren
- Eksportøren
- Værten
- Virkelighedsfordobleren
- Rekonvalescenten
- Forstadsværten
- Afrimeren
- Skjortestrygeren
- Civilisten
- Lykkens Pamfilius
- Mørkets bud
- Velfærdsborgeren
- Testatoren
- Kaptajnens mytteri
- Mestersnorkeren
- Husmandsgastronomen
- Hængemulen
- Materialisten
- Den neddæmpede
- Skvalderskråleren
- Spillefuglene
- Den brugte
- Kunstneren og pioneren
- Den slidte
- Rosensofaen
- Den ‘færdige’ Løve
- Strammeren
- Lyseslukkeren
- Den ordentlige husfar
- Forsmag på alderdommen
- Synker ned
- Gider ikke vaske tøj i dag
- Solen skinner
- Blunder i den bløde
- Her sidder jeg og blunder
- Jeg gik en uge,
- Jeg fråser med tiden
- Fald til ro du gamle
- Jeg feder den i dag
- Den første dag på altanen
- Her var dejlig fest i går
- Jeg er barnlig fødselar
- Jeg sidder her og drømmer
- Ingen jammer lige nu
- Er helt tummelumsk i min hjerne
- Hvorfor skal jeg sove
- Filosofi
- Overgangsteoretikeren
- Komplementaristen
- Trefoldighedsdigteren
- Skæbnefilosoffen
- Biskoppens artisteri
- Mnemoteknikeren
- Einstein-fortolkeren
- Idealisten
- Synderen?
- Dobbeltløberen
- Mørkemanden
- Den meditative
- Instrumentmageren
- Profeten
- Domptøren, der blev væk
- Stroganoff
- Jeg læste en bog
- Jeg sidder her og heles
- I Enhedens nu
- Kærlighed
- Flirt/Forelskelse
- Parforhold
- Venskab
- Lærer-/elevforhold
- Familie
- Åndelig kærlighed
- Forulemperen
- Solsortene i tagrenden
- Vid-vaskeren
- Fodvarmerren
- Englemennesket
- Avislæseren
- Den poetiske serviceassistent
- Den første-indviede
- Krise i himlen
- Angelman
- Den gamle dør
- Den helliges appel
- Kulturværftsarbejderen
- Kølig søndags-regn i juli
- Tyren Ferdinand
- Omme i min hjerne
- Glæden ved at skrive
- Jeg går tur med mine fødder
- Forår
- Sommer
- Efterår
- Vinter
- Morgen
- Aften
Klagesangeren
Om at klage sig til fornyet håb
Det er den rene jammer,
forladt i hver sit kammer
er vi kun halvt i live.
Min tanke er blokeret
og glæden arkiveret,
men jeg skal til at skrive.
Jeg arme digterspire
jeg sidder her og stirrer
i glemslens sorte hul,
og ser de ædle skatte,
mit højsind lod forfatte,
værdisat til et nul.
Man betler sig til føden,
og digter sig mod døden
og får det sidste skub,
går bort ud'n at forvente,
ens sange bliver kendte,
det gjord' Ambrosius Stub,
hvis strofer stadig synges
af os, som vil forynges
i poesiens vand,
og føle vi er venner.
Gid det går hen og ender
med mine lig' sådan.
Frank Colding 2008-03-20