- Samfund
- Arbejde
- Fritid
- Tro
- Økonomi
- Sundhed
- Bolig
- Transport
- Teknologi
- Byliv
- Hospital
- Nødhjælp
- Hjemme
- Traeghedsmanden
- Jensen og ambivalensen
- Tøjvaskeren
- Eksportøren
- Værten
- Virkelighedsfordobleren
- Rekonvalescenten
- Forstadsværten
- Afrimeren
- Skjortestrygeren
- Civilisten
- Lykkens Pamfilius
- Mørkets bud
- Velfærdsborgeren
- Testatoren
- Kaptajnens mytteri
- Mestersnorkeren
- Husmandsgastronomen
- Hængemulen
- Materialisten
- Den neddæmpede
- Skvalderskråleren
- Spillefuglene
- Den brugte
- Kunstneren og pioneren
- Den slidte
- Rosensofaen
- Den ‘færdige’ Løve
- Strammeren
- Lyseslukkeren
- Den ordentlige husfar
- Forsmag på alderdommen
- Synker ned
- Gider ikke vaske tøj i dag
- Solen skinner
- Blunder i den bløde
- Her sidder jeg og blunder
- Jeg gik en uge,
- Jeg fråser med tiden
- Fald til ro du gamle
- Jeg feder den i dag
- Den første dag på altanen
- Her var dejlig fest i går
- Jeg er barnlig fødselar
- Jeg sidder her og drømmer
- Ingen jammer lige nu
- Er helt tummelumsk i min hjerne
- Hvorfor skal jeg sove
- Filosofi
- Overgangsteoretikeren
- Komplementaristen
- Trefoldighedsdigteren
- Skæbnefilosoffen
- Biskoppens artisteri
- Mnemoteknikeren
- Einstein-fortolkeren
- Idealisten
- Synderen?
- Dobbeltløberen
- Mørkemanden
- Den meditative
- Instrumentmageren
- Profeten
- Domptøren, der blev væk
- Stroganoff
- Jeg læste en bog
- Jeg sidder her og heles
- I Enhedens nu
- Kærlighed
- Flirt/Forelskelse
- Parforhold
- Venskab
- Lærer-/elevforhold
- Familie
- Åndelig kærlighed
- Forulemperen
- Solsortene i tagrenden
- Vid-vaskeren
- Fodvarmerren
- Englemennesket
- Avislæseren
- Den poetiske serviceassistent
- Den første-indviede
- Krise i himlen
- Angelman
- Den gamle dør
- Den helliges appel
- Kulturværftsarbejderen
- Kølig søndags-regn i juli
- Tyren Ferdinand
- Omme i min hjerne
- Glæden ved at skrive
- Jeg går tur med mine fødder
- Forår
- Sommer
- Efterår
- Vinter
- Morgen
- Aften
Elværksbestyreren
Om at omstille til natproduktion
Jeg stritter og knitrer,
er helt elektrisk,
min aura forvitrer,
forsøger perplektisk
at lappe en sprække,
bruge min damp,
jævne og række,
og rumme min kamp.
Har orket, præsteret
i dag, i aften,
og mer’ vil ha’ mere,
men saften og kraften
må nu transformeres,
takkes til ro,
vugges, vibreres
med tillid og tro.
Dagen ender nu min ven.
Ved du hvad? Du skal i seng.
Nu skal du go’natte.
Det er tid at finde hen
til din drømmeverdens eng;
til de skjulte skatte.
Frank Colding, 4. marts 2005