Det må da kunne lade sig gøre

(Forspil)

Det må da kunne lade sig gøre,
at komme i gang med denne dag.
Jeg gider bare slet ikke røre
en finger og lette min træge bag.
Jeg løftede tunge vægte forleden
og mærkede ungdom og styrke og magt.
I dag er min iver yderst beskeden,
men hjernen skulle vel være intakt.

Kom ned, min sjæl, fra frihedens verden,
lad tanken besejre inerti
og vække hjernen, omdanne smerten
til levende glæde og poesi.
Og se, om jeg ikke bli’r motiveret,
nu gider jeg pludselig godt vaske op.
Hvordan blev ideen mon installeret
og fik mig blidt til at rejse min krop?

Skelet var en knagende jammer
af vragdele, hængsler, rustne søm.
Jeg siger sjælen tak for en krammer
så rundhåndet let som en ungdomsdrøm.
Slår vinduet op, mens tanken forgrener
sig bort fra den sidste fortrædelighed.
Ser dagen med pinsesol og syrener
i den skinbarlige virkelighed.

Ja, her er glæden lige for hånden,
hør solsorten, børn og trubadur.
Vi løftes, når vi påkalder ånden,
da åbner disciplen sit ego-bur.
Naturen er liv, der kribler og krabler,
jeg selv er Guds skabning som fuglen på kvist.
Så hører min nabo naboen rabler:
”Han kommer atter, Guds Søn, Herren Krist!”

Frank Colding 2. pinsedag 25. maj 2021

Node

Klaver. C-dur