(Forspil)

Bag mit store panorama,
hvor de travle færger går,
pendulerer tidens drama:
Helsingør mod Helsingborg,
Helsingborg og vice versa.
Dér, på langs i tågedis,
løser lodsen kryds og tværs af
radartegn på myndig vis.

Også jeg er klar og vågen,
ser fra stadet hvor jeg står,
ved et vindue over tågen,
toppene af Helsingborg.
Dog er sindet blankt og stille,
sætter tiden rent i stå,
mens der skænkes en promille
rosa i det skumringsblå.

Det beruser mig som saften
i et stykke vandmelon,
skyller nærmest fredag aften
fri for blændværk/illusion.
Ydmyg står jeg, mens spiralen
stiger uden spiritus,
tapper lys i hjertegralen
fra Guds sol og Sirius.

I det åbne panorama,
som jeg ikke helt forstår,
går en strøm, man bliver varm af
kærligt ned i Helsingborg:
Bror og søster er forbundet
i den stjerneklare nat,
mens det letter over sundet
og lanternernes tagfat.

Frank Colding 10. april 2015