Hvad hører jeg ved træets fod;
et lettet løvfaldssuk
der stiger op fra dybet mod
en himmel klar og smuk.

De gyldne blade daler ned
som manna til Guds folk,
dengang da ørkensolen sved
og Moses var Hans tolk.

Her i mit eget Israel
i Danmarks milde egn,
udskylles matte øjenskæl
af lysets stråleregn.

Det er en ny velsignet dag,
alt lys har gyldent skær,
min angst og frygt for nederlag
forsvinder fra mig her.

Og op fra dybets Golgatha
med rod i mulden strakt
gi’r træer stille genlyd af
Hans suk: ”Det er fuldbragt”.

Frank Colding 1994-10-25, 2008-05-1