Sejleren

Om at drage ud og søge lykken

(Forspil)

Det er godt at være til

og synge sine sange,

stemme sjælens strengespil

med enkle guitar-klange,

åbne til et magisk rum,

hvor skønne verd’ner fødes;

sang er evangelium

og hjerter, der vil mødes.

Også mit vil gerne ud

og slå en lille trille

for sin næste og sin Gud

og samles ved en kilde,

øse trygt af livets vand,

som vælder over randen,

blive kåd i barnets land

og skænke for hinanden,

skåle i den livsmixtur,

som gør de brudte hele,

kærlighedens helse-kur

beliver syge dele;

drikke med ærbødighed

for Gud har gjort et offer,

- ikke bare skylle ned

med Tuborg eller Hof’er!

Under himlen er der plads

til små og store glæder,

hjertet er et godt kompas,

som kender alle steder,

viser livets røde tråd

og altings rette hylde;

jeg er styrmand på min båd,

med kurs mod liv og fylde.

Sejler til en fremmed kyst,

mens hjertet styrker modet;

glæde strømmer i mit bryst,

to lunger ilter blodet.

Bølger går i dybe tag,

jeg står i agterstavnen,

lægger an med gæsteflag

og møder folk på havnen.

Hen mod aften har vi bål,

i lysningen ved kilden

lyder vore modersmål

og gnisterne fra ilden.

Mens jeg synger denne sang

og ånden inspirerer,

fryder jeg mig nok en gang,

idet jeg konstaterer:

Det er godt at være til

og synge sine sange,

stemme sjælens strengespil

med enkle guitar-klange,

åbne til et magisk rum,

hvor skønne verd’ner fødes;

sang er evangelium

og hjerter, der vil mødes.

Frank Colding, 2000-10