Det håbefulde bøgeblad
Om at nærme sig højere former for genbrug
Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jord skal du igen opstå. Tanken om genbrug er åbenbart af ældre dato. Teknologerne taler i dag om ’cradle to cradle design’: Fra vugge til vugge-princippet: Det skal medtænkes, hvordan produktets materialer kan genanvendes, allerede når produktet er på tegnebrættet, i sin vugge. (Introduktionen fortsættes nedenfor).
(Forspil)
Naturen hviler
i dyner af novembergråt,
og regnen siler.
Jeg sidder inde lunt og godt
og mærker ro og alder
som vissent løv, der falder.
Går ud i vejret
og mærker kulden mod min kind.
Man bliver næret
og frisket op af fugt og vind.
Jeg strammer hættesnoren,
af sted på tur mod fjorden
ad stille veje.
Det gule hospital, Sankt Hans,
som giver pleje
nær skoves ro og bølgers dans.
Et egern stopper, kigger.
Mon stien nu er sikker?
Passagen skråner
mod breddens smalle bræmme rør.
I disen gråner
den fjerne kyst bag dråbeslør.
Se, tegn i tang, der ruller,
et bøgeblad formulder
og fantaserer:
”Opstandelsen er ikke pral,
man transcenderer.
Snart stiger jeg i min spiral.
Da bli’r mit bundt atomer
et blad i Paulus’ romer.”
Frank Colding 8. november 2009
(Introduktion fortsat). Der arbejdes hårdt verden over på at skabe bæredygtighed. En vældig omstillingsproces er i gang. Vi skal blive dygtigere og hurtigere til mange ting – også til at slappe af.
Efteråret kan lære os om ro. Træer og buske giver slip på bladene, saften synker til roden. Selv giver jeg også slip og synker ned, hvis jeg føler mig for urolig. Og dér, i min gode lænestol, kan jeg så eftertænke: Hvad er godt for mig at gøre som det næste? (Helst skal jeg dog i parentes bemærket rejse mig, inden jeg falder i søvn). Her kommer spadsereturen ind som et godt bud.
For mange giver efteråret mindelser om, at de en dag skal dø. Døden er uafvendelig. Til sidst må kroppen returneres til genbrug. Men sjælen går frejdig videre i endnu mere vidunderlige åndelige landskaber og årstider. Blandt venner, på hjemlige egne, på bæredygtige kloder. - Indtil man på forunderlig vis atter befinder sig svøbt og liggende.
Kommentarer:
20/01-2010 westendahl ( 64) Hej Frank. Hold da op et godt digt. Det rørte mig. Jeg var der selv.! Så og følte det hele------------ Tænkte måske de samme tanker. vh Jytte Westendahl
21/03-2010 Gitte Morsund ( 33) Smukke rim, imponerende flotte beskrivelser. Jeg vil aldrig se visne blade og tang på samme måde igen. Titlen rummer positivitet. Forfatterbemærkningen lader en lun (selv)ironi skinne igennem. Og totalt set er det en meget smuk "pakke". /Gitte
30/03-2010 Piletræet ( 37) Du tager læseren læseren med rundt på rejse i skaberværket, og frembringer billeder så levende for blikket, at sjælen kun kan henfanges og drages med. Det er stor kunst - særligt måske fordi du benytter dine virkemidler på så stille og rolig og dog fængslende vis, at dette i sig selv vidner om dit særlige talent og blik ikke blot for det skrevne og det fortalte, men også for tusind andre ting som man mærker, men dog har svært ved at sige præcis hvad det er. Det kan vel sammenlignes med når Beethoven skrev musik, - det virker så enkelt til tider, og dog så fantastisk og fremragende. Du fanger naturen, livet, døden, universet, ja himmelen selv, på en måde hvor det virker helt naturligt og dog magisk og fortryllende, ja religiøst nærmest. Jeg kommer til at tænke på store romantiske fremstillinger.. Edvard Brandes, - Schach Staffeldt, Øhlensslaeger osv. - men det forekommer mig at du dog har mere.. både det mere moderne muntre og det dybe romantiske, - men du er jo også en nutidens forfatter, så det er vel kun naturligt at du formår at bruge virkemidler fra både fjern og nær. Tak for endnu en hyggelig og stemningsfyldt, og fremfor alt berigende læseoplevelse. Mange hilsener, - Piletræet
Lizzi
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 22/04-2010 20:31 af Lizzi ( 69) Hej Frank. Et dejligt digt, du har set det hele, og det har jeg så også nu. Rigtig godt skrevet. Jeg kan virkelig godt lide det. Hilsen Lizzi
Noder: