- Samfund
- Arbejde
- Fritid
- Tro
- Økonomi
- Sundhed
- Bolig
- Transport
- Teknologi
- Byliv
- Hospital
- Nødhjælp
- Hjemme
- Traeghedsmanden
- Jensen og ambivalensen
- Tøjvaskeren
- Eksportøren
- Værten
- Virkelighedsfordobleren
- Rekonvalescenten
- Forstadsværten
- Afrimeren
- Skjortestrygeren
- Civilisten
- Lykkens Pamfilius
- Mørkets bud
- Velfærdsborgeren
- Testatoren
- Kaptajnens mytteri
- Mestersnorkeren
- Husmandsgastronomen
- Hængemulen
- Materialisten
- Den neddæmpede
- Skvalderskråleren
- Spillefuglene
- Den brugte
- Kunstneren og pioneren
- Den slidte
- Rosensofaen
- Den ‘færdige’ Løve
- Strammeren
- Lyseslukkeren
- Den ordentlige husfar
- Forsmag på alderdommen
- Synker ned
- Gider ikke vaske tøj i dag
- Solen skinner
- Blunder i den bløde
- Her sidder jeg og blunder
- Jeg gik en uge,
- Jeg fråser med tiden
- Fald til ro du gamle
- Jeg feder den i dag
- Den første dag på altanen
- Her var dejlig fest i går
- Jeg er barnlig fødselar
- Jeg sidder her og drømmer
- Ingen jammer lige nu
- Er helt tummelumsk i min hjerne
- Hvorfor skal jeg sove
- Filosofi
- Overgangsteoretikeren
- Komplementaristen
- Trefoldighedsdigteren
- Skæbnefilosoffen
- Biskoppens artisteri
- Mnemoteknikeren
- Einstein-fortolkeren
- Idealisten
- Synderen?
- Dobbeltløberen
- Mørkemanden
- Den meditative
- Instrumentmageren
- Profeten
- Domptøren, der blev væk
- Stroganoff
- Jeg læste en bog
- Jeg sidder her og heles
- I Enhedens nu
- Kærlighed
- Flirt/Forelskelse
- Parforhold
- Venskab
- Lærer-/elevforhold
- Familie
- Åndelig kærlighed
- Forulemperen
- Solsortene i tagrenden
- Vid-vaskeren
- Fodvarmerren
- Englemennesket
- Avislæseren
- Den poetiske serviceassistent
- Den første-indviede
- Krise i himlen
- Angelman
- Den gamle dør
- Den helliges appel
- Kulturværftsarbejderen
- Kølig søndags-regn i juli
- Tyren Ferdinand
- Omme i min hjerne
- Glæden ved at skrive
- Jeg går tur med mine fødder
- Forår
- Sommer
- Efterår
- Vinter
- Morgen
- Aften
Rekonvalescenten
Om at fortsætte livet
Jeg har sejret; jeg er ovre en forkølelse.
Oktobers messinggule trutter mod det blå,
spiller op med denne raske, sunde følelse;
der er meget, som jeg stadig væk vil nå.
Der er delvis luft i begge klarinetterne,
fagotten synger modne bær og frugter ind,
jeg er ikke læng’re øm i koteletterne,
jeg kan smage og har farve på min kind.
Glemt er virusinfektionernes forbandelse,
og de gespenster, der sa’: ”se, du sygner hen”.
Efter kroppens selvbestaltede opstandelse
er jeg sund og glad og fuld af liv igen.
Og jeg priser Arkitekten, Inspiratoren
Vorherre, Altet, Kosmos, Himlens kuppelhvælv,
fordi Han smart har installeret generatoren,
så det synes, at man heler af sig selv.
Frank Colding 2006-10-09