- Samfund
- Arbejde
- Fritid
- Tro
- Økonomi
- Sundhed
- Bolig
- Transport
- Teknologi
- Byliv
- Hospital
- Nødhjælp
- Hjemme
- Traeghedsmanden
- Jensen og ambivalensen
- Tøjvaskeren
- Eksportøren
- Værten
- Virkelighedsfordobleren
- Rekonvalescenten
- Forstadsværten
- Afrimeren
- Skjortestrygeren
- Civilisten
- Lykkens Pamfilius
- Mørkets bud
- Velfærdsborgeren
- Testatoren
- Kaptajnens mytteri
- Mestersnorkeren
- Husmandsgastronomen
- Hængemulen
- Materialisten
- Den neddæmpede
- Skvalderskråleren
- Spillefuglene
- Den brugte
- Kunstneren og pioneren
- Den slidte
- Rosensofaen
- Den ‘færdige’ Løve
- Strammeren
- Lyseslukkeren
- Den ordentlige husfar
- Forsmag på alderdommen
- Synker ned
- Gider ikke vaske tøj i dag
- Solen skinner
- Blunder i den bløde
- Her sidder jeg og blunder
- Jeg gik en uge,
- Jeg fråser med tiden
- Fald til ro du gamle
- Jeg feder den i dag
- Den første dag på altanen
- Her var dejlig fest i går
- Jeg er barnlig fødselar
- Jeg sidder her og drømmer
- Ingen jammer lige nu
- Er helt tummelumsk i min hjerne
- Hvorfor skal jeg sove
- Filosofi
- Overgangsteoretikeren
- Komplementaristen
- Trefoldighedsdigteren
- Skæbnefilosoffen
- Biskoppens artisteri
- Mnemoteknikeren
- Einstein-fortolkeren
- Idealisten
- Synderen?
- Dobbeltløberen
- Mørkemanden
- Den meditative
- Instrumentmageren
- Profeten
- Domptøren, der blev væk
- Stroganoff
- Jeg læste en bog
- Jeg sidder her og heles
- I Enhedens nu
- Kærlighed
- Flirt/Forelskelse
- Parforhold
- Venskab
- Lærer-/elevforhold
- Familie
- Åndelig kærlighed
- Forulemperen
- Solsortene i tagrenden
- Vid-vaskeren
- Fodvarmerren
- Englemennesket
- Avislæseren
- Den poetiske serviceassistent
- Den første-indviede
- Krise i himlen
- Angelman
- Den gamle dør
- Den helliges appel
- Kulturværftsarbejderen
- Kølig søndags-regn i juli
- Tyren Ferdinand
- Omme i min hjerne
- Glæden ved at skrive
- Jeg går tur med mine fødder
- Forår
- Sommer
- Efterår
- Vinter
- Morgen
- Aften
Forstadsværten
Om en skål for det nære
De bygger nu på marken
der, bag min lave hæk.
Snart kommer horisonten
så nær, at den bli’r væk.
En stakket stund med vange
og himmelrum mod vest,
og skønne solnedgange
og alt for megen blæst.
Nu går du mod det nære:
en lille skærmet grund,
et ly for mine kære,
et hjem, et dejligt fund.
For her skal himlen højne
sig over mig igen
i gæsters klare øjne.
Kom, skål på det, min ven.
Vi nipper, tør knapt fatte
at vin er rødt som blod,
at der var en, der satte
os fri, da Han opstod.
Vi sidder blot og fjoller,
og spiller sød og smart,
og mange andre roller,
er sammen, har det rart.
Frank Colding, 30. oktober 2006