Somme tider kan jeg pluds'lig føle

 

Jeg følte ofte, at jeg ingeting udrettede og begyndte at notere min arbejdstid fordelt på forskellige aktiviteter og fremstillet i et søjlediagram. Det viste en 'arbejdsuge' på gennemsnitligt 45 timer, hvoraf de 16 gik til mine kerneopgaver med at digte, komponere, øve sang og klaver, samt at publicere på hjemmesiden. Altså: absolut ingen grund til panik. For tiden holder jeg fri fra al den dokumentation. Men kan eventuelt tage det op igen, hvis jeg får brug for det. (Introduktion ved FC, 28. november 2022)

(Forspil)

Somme tider kan jeg pluds’lig føle
ikke at ha’ styr på nogen ting som helst,
at jeg roder i et pløret søle,
i et kaos, der er selvforskyldt og trælst.
Har dog lært at vælge mine pligter,
farer ikke mere panisk rundt omkring
i en labyrint, hvor hjernen svigter.
Nøjes nu med dagens små spontane spring.

Der er stadig farver på paletten,
lærred på min ramme, tegnet lidt struktur.
Passe mange klokkeslag på pletten
kan jeg ikke med mit kreative ur.
Jeg har udvalgt mig et antal brikker
til at strø på pladen, løst er mit program.
Statistikken gør mig tryg og sikker;
godt er arbejdstidens søjlediagram.

Vi har mere frihed i projekter,
færre stempler ind på samlebåndsfabrik.
Indre-styring vækker tit affekter:
”Klarer jeg det hele? Kører min butik?”
Jeg er ikke doven og forvirret,
heller ikke stresset. Jævnt, mit tidsforbrug.
Er som flest en samfundsborger gearet
til at virke, elske, leve godt og du.

Jorden er et sted, hvor mange kives.
Freden kræver kærligt overblik og tid.
Ting skal leves, gøres, siges, skrives;
skaberglæden avler håb og selvtillid.
Og i fællesskaber kan vi sande
det, jeg tror, man tjener folk og verden med:
Er der klart i vore indre vande,
stråler vi af varme, ro og venlighed.

Frank Colding 23. juli 2022