Investoren
Om etiske nytårsovervejelser
(Forspil)
Nytårsdag med stille, hvidlig tåge.
Markens sne og himlens bløde kant
mødes lige bag min havelåge,
tegner verden nær og hjemmevant.
Men bag de lokale horisonter,
hvorfra denne trygge verden går,
kæmper fattigdom og mastodonter,
kloden bliver mindre år for år.
Hvad vil dette nye år mon bringe?
Atter tid at give sig i kast,
se om min og andres bølgeringe
gynger skibe hjem med gavnlig last.
Ikke fragt til overflod i hobe,
men til vækst i bæredygtighed
for vor hårdt betrængte lille globe,
til fordeling med retfærdighed.
Egennytten; råder den og handler?
Hvad med samarbejdet; dem og os?
Fællesnytten; det, der sundt forvandler
smålighed og egoistisk trods?
Hvorfor spekulere i profitter?!
For at blive mere rig end rig?
Puge penge grisk og tvær og bitter?
Det er der vist ikke mening i.
Jeg vil hel’re danne mål og mening,
mens jeg frit forvalter egen mønt,
ved at investere i forening
af de gode ting, som bli’r begyndt.
Ting, som er til gavn og hjælp og nytte
for de mange, for vor blå planet.
Jeg kan fremme ligeværdigt bytte,
uden dog at blive 'frelst' asket.
Det er aften nu, og tågen letter,
sneen lyser over markens muld.
En af disse klare vinternætter,
månen stiger op, er næsten fuld.
Trofast vælger den sin kurs og bane,
kredser stødt om mennesker og jord,
lader gavmildt egen skønhed ane,
smiler ad mit iltre nytårsord.
Frank Colding 2006-01-01