Løven

Brøler en fanfare.
Jeg er ikke sur.
Men, jeg har det sgu da bare
som en løve i et bur.

Hvor er mon de andre
af min egen art?
Det er kedeligt at vandre
rundt alene, desperat.

Det er pjat! Du tøver
med at finde frem
til de andre vilde løver
og at kæmpe mellem dem.

Vælg en dyst ad gangen,
læg din strategi,
gør det mens du føler trangen
og din løveenergi.

Springer op og brøler.
Lander som et lam.
Ser, jeg ydmyg atter nøler.
Er jeg ved at skifte ham?

Ryster blidt min manke:
”Jeg er den, jeg er, for Gud,
hjælper næsten på hans flanke,
giver af mit overskud”.

Frank Colding 2009-08-09 og 2020-08-08