(Forspil)

Jeg tog dig til mit hjerte i en drøm.
Jeg holdt dig til min barm med mine arme.
Da stod vi i den klare hvide strøm
af Kristus-lys og nænsom hjertevarme.

Nu er du ikke aske i din grav.
Du er et sted, hvor jeg kan se du trives,
og ses og møder rimelige krav,
et sted hvor meget læres, eftergives.

Du var min far på godt, såvel som ondt.
Og jeg har høstet, som jeg selv har sået.
Ta’r skæbnen på mig, regner det for sundt.
Så jeg er ikke stakkels og forsmået.

Af barnets trygge alvor, leg og sjov,
dér steg den sorg og hellighed, vi arver.
Og vi har vandret sammen i en skov
og takket solen for de glade farver.

Og mærker jeg et allehelgensgys
af mareridt og gru, det golde øde,
så tænder jeg igen mit hjerte-lys.
I Kristus er slet ingen af os døde.

Frank Colding 9. september 2018