Sang-univers / Hjemme / Blunder i den bløde
Blunder i den bløde
 
Blunder i den bløde,
hjertet lever trygt og varmt.
Ronkedoren var til møde,
og har siden brølet harmt.
Trods den spændte fjeder
foldes parabolen ud.
Salig sidder jeg og feder
mig og stråler som en gud.

Vældig er min væren,
freden over al forstand
overdøver helt misèren:
at jeg er en lille mand.
Lige nu gi’r livet
mig trods alt den gode del.
Hjertet tager det for givet,
den gør verden mere hel.

Blot, er det forblommet?
Hokuspokus-volapyk?
Hvad har troen overkommet?
Elefanten gjort til myg?
Sløret smiler solen;
en forundret dovenkrop,
rejser sig med ét fra stolen,
laver mad og vasker op.

Frank Colding 2017-04-06
 
 
Blunder i den bløde.

Konkret på en blød sofa. Overført, i et blødgjort sindelag.

Til det hører kommunikation mellem mennesker, forståelse, forsoning og taknemlighed. Et brændglas eller som her en parabol til strålevarme og optænding af hjerter.

”Taknemlighed i vid forstand”. Slet ikke et for højttravende begreb i Frank Colding-sammenhæng. For her taler vi ikke bare om hans vokabularium, men hans faste forankring i troen.

En kendsgerning der i virkeligheden nok også er den egentlige baggrund for den sikkerhed, der altid præger hans lyrik helt ned i detaljen.

Fra tryg forvisning og fast anskuelse, til digte der ikke skildrer en ituslået virkelighed, men dens helhed. Og hvis kun fragmenter – så ikke i brudflager, men i afrundet harmoni.

Det var et par generelle betragtninger, men sjælefreden, den hele verden, opdagelsen af og taknemligheden for det gode i livet, der alt sammen i sidste ende bunder i troen, er også med i digtet her.

Pakket ind i humor. Med små smil undervejs. Det er velkendt, og som det sig hør og bør for denne arvtager efter Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Sagt uden forbehold, for Frank er på sin egen måde helt på højde med dem. Det er han faktisk.

Sabbath Andersen (SA) 16/6-17
tekstforum.dk
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk