Sang-univers / Samfund / Bolig / Beboerne
Beboerne
Om forpligtelsen ved at være sund og have en bolig
Her er rart at være,
og vi har et hjem.
Vi ta’r ud og lærer
ting, der peger frem,
mens vi øver vaner,
vælger mål og vej
på de lange baner,
sammen, hver for sig.
 
Gør de ting vi magter,
magter lidt og mer’,
vågner, mens vi agter
på de ting, som sker.
Der er nok af ælte,
nød og strid og rod,
hverdagslivets helte
dagligt kæmper mod.
 
Alles morgen stævner
mod den nye dag,
der er brug for evner
i det godes sag.
Særligt, når vi trygge
har et sikkert hjem,
må vi ud at bygge
håb og helbred frem.
 
Frank Colding, 2010-12-13, 2013-09-20
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk