Sang-univers / Forår / Den flyvende sjællænder
Den flyvende sjællænder
Om en mirakuløs påskevanding
 
(Forspil) 
 
Jeg sidder her og svæver
på Snekken,
(det er en restaurant).
Papiret, pennen bæver,
men gækken
vil skråle jubelsang.
 
I går var påske morgen
så gylden
med livet stort og nyt.
Nu regner det fra oven.
Idyllen
bemander min kahyt,
 
fortrænger vinterstorme.
Og mørke.
Langfredag. Barsels ve.
Det eneste abnorme
er tørke
i glasset, kan jeg se.
 
Men lønligt, endegyldigt
vibrerer
nu Jordens kerne-krop
af ånd, mens jeg troskyldigt
markerer.
Så regnes glasset op.
 
Frank Colding, 2012-04-09
Skriv besked...
B
23/04-2013
Kære Frank. Hvor smukt - og finurligt. Melodien fik jeg lært før sidste vers - også de "sjove" paucer, der er i musikken. Har du også selv komponeret? Jeg prøver lige at synge den en gang til ! Hilsen og tak - B
Mikala
07/09-2012
Hvor kønt, Frank. Lidt moderne salmekunst? Kan godt lide billedet af det tomme glas, der regnes op. Og spil på 'Den flyvende Hollænder' Dejligt at se dig aktiv herinde på tekstområdet igen. Længe siden. Mikala
Freddy Thorning
12/04-2012
Smukt - og tankevækkende. Skaber nogle associationer hos mig - sådan.
Eva Majetka
12/04-2012
utrolig flot digt - rytmisk og velkomponeret!!:)
Finn Prang
12/04-2012
Hvad fik du serveret der på Snekken? :-)
Johan Tino Frederiksen
12/04-2012
Hammergodt digt! .. meget spillopperende! :-)
flemming Hundevad Meng Sørensen
12/04-2012
Meget velkomponeret digt i enhver henseende. Det fik nu ikke mig til at tænke på påskebryg. Jeg var mere optaget af, at digtet siger en masse ting om påske på en finurlig indirekte måde, så det ikke-sagte netop træder frem. At afstå fra alkohol er naturligvis et valg, man kan træffe, men når du nu netop selv drager altervinen ind i billedet, spekulerer jeg på, hvad du da gør: Nøjes du med nadveren i én skikkelse (brødet) alene, hvilket for en katolik som mig giver god mening, eller deltager du i nadver, hvor der bruges saft?
 
 
 
 
 
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk