Sang-univers / Kærlighed / Den gamle dør
Døren i gyden
 
En afskallet dør i den bagerste gyde
drømte: ”åh, gid jeg ku’ være en port,
så ville min rang og min stilling jo lyde
af noget mere, når jeg bliver spurgt.
Åh, se mig, jeg vogter ved kongernes bolig,
hør, jeg kan lukke med velsmurte klik,
høj og forgyldt er jeg dus og fortrolig
med de berømte og portnerteknik.
 
Jeg åbner ærbødigt for dronningers biler
drejer om hængsler i ophøjet dans,
og favner de rige, som vinker og smiler,
jeg reflekterer juvelernes glans!”
Det knagede skingert i nedslidte hængsler,
håndtaget føltes som bukkede søm,
nogen tog døren med rust og med trængsler
hjem fra sin udflugt og salige drøm.
 
Der stod den nu, søvnig med blodrøde roser
slyngende sig langs dens malede karm,
og blandede farver og duft af mimoser
i sin idyl, langt fra storbyens larm.
En dag vil den åbne sit glughul skue
gyden, hvis skønhed nu lyser som guld,
ydmyg, og klar som den hvideste due,
opdage posen med lykke er fuld.
 
Tekst: Jytte Westendahl, 2012
Tekstbearbejdning: Frank Colding, 2013

 

Skriv besked...
Britta Pedersen | britta_taurus@hotmail.com
19/11-2014
Hej Frank - og Jytte, fin tekst lavet. Vil prøve at lytte mig frem til melodi. Det kunne godt være en tekst for mig men andre er sikkert hurtigere til at snuppe den med visevenlig hilsen Britta, VVR.
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk