Sang-univers / Kærlighed / Den helliges appel
Den helliges appel
Om godhed som et større game
 
(Forspil)

Goddag, jeg er ingen,
det ved jeg skam godt.
Du råber i ringen:
”et samfundskomplot!”.
Jeg prøver at tjene
min næste og Gud.
Du dropper det pæne
og regner den ud.

Jeg beder for verden
og tror det gør gavn.
Din handlen og færden
får skibe i havn.
Jeg bløder for livet,
derfor er jeg til.
For dig er det givet
at spille et spil.

Jeg bruger din vare,
jeg mætter min trang.
Du søgte fanfare,
men fandt kun min sang.
Kom, sjæl, til hver fange,
spil hjerteligt lyst.
Bring hjælp til de mange.
Hver vej samme dyst.

Frank Colding, 2014-11-23
 

Hej Frank Igen en inciterende ”ørehænger” fra dit skriveværksted. Man skal ikke læse den mange gange, før man kan recitere den udenad. Det helt markante særkende ved din produktion er jo den ekstraordinære, håndværksmæssige kvalitet, det alt sammen er forlenet med. Der er simpelthen ikke noget at komme efter, hverken i henseende til rim, rytme eller andet. Det er så knirkefrit dygtigt udført, at der for læseren næsten opstår en følelse af tryghed. Man føler sig i den grad i sikre hænder. Og hvad vigtigere er i den henseende, det gør jo så, at man helt uforstyrret kan fokusere på indholdet. Hvilket er den anden gode side af sagen. Her gælder det samme, eller rettere her løfter det sig yderligere. For det er jo mildt sagt oftest væsentlige ting, du skriver om. I digtet foretager du et flet af to former for livsstil. Ret så antagonistiske tør man vist antyde. Den ene kender vi til hudløshed, for den får med rette eller urette jævnligt på hattepulden. Det er noget med udspekulerthed, at kende spillets regler, være døde ting-fikseret (reificeret, som marxisterne kaldte det). Altså alt hvad man sådan normalt forbinder med en fæl kapitalist og hælder sit raseri ud over. Den anden er mere upåagtet, men tilsvarende mere interessant. Det er en sakral tilgang til tilværelsen med vægt på næstekærlighed, Gud, ærbødighed overfor livet osv. En mere letbenet udgave af temaet ville have brugt sidstnævnte indstilling til at gå i rette med førstnævnte, selv om det derved havde lydt noget selvretfærdigt. Men det lader du dig netop ikke friste af. Det spændende ved budskabet er jo, at begge veje i sidste ende fører samme sted hen. Ja, begge holdninger kan måske endda godt tænkes i en og samme person. Måske er der en skjult pointe her! At påkalde den vildfarnes sjæl klinger helt Brorsonsk, og teksten læner sig jo i det hele taget tæt op ad salmetraditionen. Jeg slutter af med igen noget generelt. Stil og indhold hører nu engang sammen. Når en og anden indimellem måske kan murre lidt over det somme tider let anakronistisk højstemte i dit udtryk, må man jo igen bare konstatere, at det falder i hak med indholdet. Helheden er på plads, det kunne med andre ord ikke forholde sig anderledes. Som sagt, jeg er en trofast tilhænger og anser dig fortsat for en af de betydeligste bidragydere her på sitet.
 
Venlig hilsen Sabbath
Skriv besked...

Der er ingen indlæg
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk