Sang-univers / Filosofi / Den meditative
Den meditative
 
Om at pippe fra sin puppe
 
 
Jeg lever mageligt,
helt upåklageligt,
i min trygge kokon.
Forvandles åbenbart,
som gøres noget klart
før en ukendt mission.
 
Mit hjertes tankstation
er sjælens vibration,
den er mærkbar, men svag.
Det ydre liv er støj
og samfundspligten drøj,
søger hvile hver dag.
 
Nu rekreerer jeg
og siger mere nej
til de ting, der gi’r stress.
Det stille tidsfordriv
og ro og indre liv
gør mig tryg og tilfreds.
 
Jeg nyder tid og ro
til at forvandles, gro
i min lille kokon,
og puppeskallens dør
bli’r næppe åbnet før
næste inkarnation.
 
Frank Colding, 2011-03-14
Skriv besked...

Der er ingen indlæg
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk