Sang-univers / Efterår / Den rejsende
Den rejsende
 
Om november-trivsel
 
(Forspil) 
 
Sne og tåge dæmper,
horisonten kommer nær.
Stille, mørk november,
morgenfrost og slåenbær.
 
Sidder her i toget
i min anden ungdoms vår,
sund og fri af åget
fra de tunge sygdomsår.
 
Viven ved min side.
Livet føles trygt og sandt.
Marker ligger hvide,
nogle grønne ind iblandt.
 
Sidder her i toget
i min anden ungdoms vår,
sund og fri af åget
fra de tunge sygdomsår.
 
Sne og tåge dæmper,
horisonten kommer nær,
Rolig, mørk november,
morgenfrost og slåenbær.
 
Se, der dæmrer vidder:
Storebælt i sølv og gråt.
Rejser er som riter:
Tunnelmørket! Lys! Hvor godt!
 
Hvidlig tåge atter -
Mens en livlig passager
snakker, så det batter.
Og nu sner det ikke mer'.
 
Sne og tåge dæmper,
horisonten kommer nær,
Giv mig mørk november,
morgenfrost og slåenbær.
 
Frank Colding, 2010-11-20
Skriv besked...
LC
23/12-2010
De har advaret os mod at rejse idag, hvis ikke det var nødvendigt, men så kom jeg til at stige på din poetiske rejse. Jeg falder ligesom ned i hvert enenste ordbillede du tegner for mig, jeg bliver lidt i stemingen og nyder,at bliver ført af ord. Rigtig god jul 2010
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk