Dobbeltløberen

Om at skyde sig ind på livet

(Forspil)

Alting må bevæge sig,
- et kendetegn ved livet.
Der er øvelse og leg
bag det vi tar’ for givet.

Kornet sigter lysegrønt,
og jeg er eksalteret.
Alt er skarpt og lyst og skønt,
når jeg har motioneret.

Løb for livet, det er sundt.
En gang var vi amøber,
fulgte siden vildtet rundt:
”Savannens hurtigløber”.

Knopper skyder lysegrønt,
og jeg er engageret.
Elsker livet grumt og skønt
og evolutioneret.

Livets mål det er at gro,
vi lærer ved at abe,
rejser os og går på to:
forstandighed, agape.

Håbet træffer lysegrønt,
og jeg er inspireret.
Tror på livet, godt og skønt,
guddommeligt kreeret.

Frank Colding, 2010-11-17

Rasmus Veng Pedersen
28/11-2010
Hej Frank Det er virkelig rart at møde ord, som ellers alt for sjældent bliver brugt. I betydningen af mange af de her glemte ord ligger er præsision, som ellers er svær at finde i vores temmelig flade sprogbrug. Rent digteteknisk er jeg imoneret over dine evner. Der er en virkelig god rytme. Jeg fornemmer at du lægger tid ind i, at finde de helt rigtige ord. Indholdsmæssigt kan jeg bedre lide din tidligere version. I denne udgave synes jeg der er kludder i udviklingshistorien. Der er vist lige dele darwinisme, kristendom og måske endda intelligent design. Hvis det er tilsigtet er det selvfølgelig en anden sag. Men ord som guddommelig og evolution går sjældent hånd i hånd. Jeg glæder mig til at læse mere fra dit tastatur -Rasmus

Dirksen
27/11-2010
Hej Frank, du har en sjælden evne til at skrive hverdagsagtigt og samtidig lægge nogle begreber og symboler ind i teksten som associerer til noget helt andet. Fx er jeg vild med at du bruger det formodentlig ret ukendte "agape" - et enkelt ord som dækker over en nærmest antik men altid aktuel begrebsverden. (Nej jeg behøvede ikke at slå det op :0) Din brug af konkrete begreber, som ligner symboler, tvinger (?) dig til at skrive at det her handler om at skyde sig ind på livet. Og så får vi eller hele evolutionen og livets højdepunkter presset ind i nogle få, perfekt formulerede versefødder. Især de to sidste vers er så koncentrerede at det kunne fylde en bog at pakke dem ud. Du plejer at kritisere mine værker ret grundigt. Ærgrer mig en del at jeg ikke kan give igen med samme mønt, men må nøjes med ros. "Marcus"