Domptøren, der et øjeblik forsvandt

Om et sufistikeret nummer

(Forspil)

Jeg er i strålende humør
en fjollet hjerteløve,
jeg hygger mig med min domptør,
og sammen skal vi prøve
at gribe dagens cirkuskunst,
som daler fra trapezen,
og danse den til folkets gunst:
rotere under fezen.

Jeg fikser fluks et sufiskørt:
forlænger løvemanken,
domptøren kommanderer tørt:
”Du holder gruppeflanken!”.
Vi drejer op for stærk muzak,
ser poten ud for næsen,
snart letter Cirkus Zodiak
og hele dyrekredsen.

Vi danser, vi bli’r alle én
i Buddha og Vorherre.
Domptøren: fra den grønne gren
til en Elias-kærre.
Og der er jubel, fyrstekur!
Jeg rødmer let, beskeden,
og lister atter til mit bur
gemt i mangfoldigheden.

Frank Colding, 2014-07-28