Sang-univers / Samfund / Arbejde / Historie
I lange perioder har min vigtigste opgave i samfundet været, at sørge for at have det godt. Eller formuleret mere defensivt: Undgå at blive genindlagt. Nu er det jo ikke et arbejde i gængs forstand. Men jeg valgte alligevel at sige, at det det er det, jeg får mine penge (førtidspension) for. Og det førte mig ind på tanken om borgerløn/basisindkomst. Fortsættes nedenfor.
 
Fremtidsforskeren
 
Om hverdagens historie og eventuel basisindkomst 
 
 
Nu har jeg formuleret
et spændende problem,
så jeg er eksalteret,
min arbejdsrus ekstrem.
Jeg nyder min askese,
studerer teori
er dristig i min tese.
Hør her lidt empiri: 
 
Min bedstefar var bonde,
min far var på fabrik.
Selv lærte jeg om grunde
til vidensdynamik.
Engang var ungdom masse,
historien fandt et trick:
Den kreative klasse.
Nu er enhver unik. 
 
Men rampelysets skygger
har ingen nådig gud,
børn skærer sig og dykker,
de voksne brænder ud.
Og gigt og diabetes
tog bedstefar, imens
min egen far han ledtes
i alkoholdemens. 
 
Allig’vel bør vi skåle,
for vand er altid sundt.
Det fremskridt vi kan måle,
er mere godt end ondt.
Med viden og ideer
lagt ud på internet,
kan tingene fungere
mangfoldigt, smukt og let. 
 
Men konkurrencen fordrer
behændighed og tæft
præsteret, solgt pr. ordre.
Koncerner, som gesjæft.
Produkter er komplekse
og tidens ungdomskuld
må bæredygtigt hekse
idéer om guld. 
 
Hvad ser vi mon herefter
i arbejdslivets tørn,
som hjælper liv og kræfter
hos vore børnebørn?
En vigtig ting at lære
bli’r omsorg, leg og ånd
i alle ting og sfærer
og produktionens bånd. 
 
Vi dropper læserbreve
om tvang mod ”apati”,
tør knokle, lade leve,
tør være/holde fri.
Kom, skændes grimme/pæne:
Debatten. Folk og fag
vil trives og vil tjene,
sit gode, næstens sag. 
 
Jeg tror vi transformerer
hver enkelt jobfunktion
vi rationaliserer
til gavnlig intention
med folkeapanage:
En indkomstgaranti,
hvor de med job og gage
får lønnen oveni. 
 
I hvert fald er der røre
om frihed og behov.
Nationer gennemfører
nok basisindkomstlov
blandt nye samfundsdyder.
For hjertets lampehus
er tændt, og håbet lyder
i glædens vingesus. 
 
Det ny vil åbenbare,
at nytte og talent
forøges ved at svare
til sjælens instrument,
mens lidelse og lykke
vil smelte hjerter om,
vi diskarnerer trygge
fra tab og alderdom. 
 
Frank Colding 2011-08-21 
Introduktion fortsat 

Jeg havde for længst været i arbejdsprøvning, hvor det blev konkluderet, at der ingen udsigt var til, at jeg kom til at forsørge mig selv ved et arbejde.

Ville det ikke være venligere, hvis det hed borgerløn? Og ville det ikke have været mere humant, hvis jeg ikke var blevet sendt i arbejdsprøvning? Ville det ikke være enklere, hvis alle fra starten bare var sikret en basisindkomst, der anerkendte deres menneskeret til at kunne leve? Jo, måske.

Og så alligevel slet ikke: Et samfund bygger ikke kun på rettigheder, men også på pligter. Børn har skolepligt. Voksne har arbejdspligt. Jeg hælder til, at vi skal bevare kravet om, at enhver borger over 18 har pligt til at forsørge sig selv. - Og så i øvrigt hjælpe dem, der ikke kan, til i rimelig grad at blive selvhjulpne. Jeg tror ikke vi slipper uden om begreber som ’diagnose’ og ’arbejdsprøvning’.

Vi slipper heller ikke for at skulle dø en dag. Digtet forsøger at give et tidsbillede, det handler om mere end basisindkomst. Og det stiller flere spørgsmål, end det besvarer.

At skrive et digt som dette er naturligvis et arbejde i sig selv, men skatteteknisk hører det til under begrebet ’hobbyvirksomhed’. Og det har jeg det fint med. God læselyst. (2016-10-30).
 
Skriv besked...
Dino
05/03-2013
Så er Frank Colding på banen igen med et digt, der når tårnhøjt op over den "gemene hobs" præstationer. Det er virkelig fantastisk, hvordan sådanne sætninger og udsagn dukker op og kan nedfældes. Hvor får Frank Colding det dog fra? Ikke mindst strofen med "folkeapanage" er virkelig morsom. Som meget andet fra Frank Coldings pen fortjener dette digt at bevares og huskes fremover. Mvh. Dino.
Mons
30/01-2012
Hej Frank, her var lige en af dig, som jeg havde overset, men det var en fin en at komme ind på, et rigtigt portræt på vers af en bestemt person, en fremtidsforsker, der har en jævn familiebaggrund. Den rører ved meget af det, som kan være dilemmaer i forskning, rampelyset der ikke har nogen nådig gud - nej, det er sandt! - og hvad der så kan bringe i fremtiden. Det synes som forskeren er helt overbevist om, at det gode opvejer det mindre gode. Som sædvanlig holder du rim og rytme utroligt godt. VH Mons
William Thomas
30/01-2012
Du skimter et fænomen ude i virkeligheden, formulerer et spørgsmål og arbejder dig så, med vanlig poetisk præcision og elegance, frem til et begavet svar. Som altid en fornøjelse at se din hjerne folde sig ud.
Anni *Birgit
12/10-2011
Kære Frank Colding. Dit digt; "Fremtidsforskeren." er meget indsigtsfuldt. Ved anden og tredje læsning giver det kun mere at tænke over. Jeg tror og håber, at din fremtidsforsker har ret i sin tese om udviklingen. Kærlig hilsen Anni Birgit Sørensen.
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk