I dag har været stille

I dag har været stille uden drama.
Betyder det, at den har været tom?
Det regnede på rudens panorama,
men der var sol i hjertets helligdom.

Jeg så et skilt. Og sindet ku belyse:
Fabrikken laver mangen slags enzym,
som fremmer bioteknisk katalyse.
Jeg sad i bussen varm og anonym.

Og hjertet var en alkymistisk celle
i klodens lyse væv og internet.
Det er det nærmeste, jeg kan fortælle.
Da blev jeg tom, en rudes silhuet.

Jeg mærkede mit hjerte, fredens tone.
Men den var ikke min og intet stort.
Der var slet ingen ting i jegets zone,
da jeg kom hjem til gadedørens port.

Her sidder jeg med jeget, som er ingen.
I morgen konstrueres det igen.
Nu putter det sit hoved’ under vingen.
Vi slutter for i aften, simpelthen.

Frank Colding 7. marts 2016