Sang-univers / Kærlighed / Kapsejlerne
Kapsejlerne og skarven
 
Om at stå alene tilbage med en fuglekikkert 
 
 
Se de to i masteskoven,
som sanser vejret
i samme højde.
De står ud med blåt for boven
så ubesværet
trods kølens drøjde, 
 
mens en skarv går gennem fladen
i jagt på føde
et stykke ude.
Mor og unger kræver maden
fra kronens øde
og hjertets knude. 
 
Skroget kløver dybe sange
af fjordens farver.
Og sejlet stræber,
mens Hun lader håbet fange
den sol de arver
med smil på læber. 
 
Han står munter, fattet,
og manøvrerer.
Hvem viser vejen?
Se, Hun drejer lidt på rattet
og inviterer
Ham ind i legen. 
 
Bli’r de ét med brus om stavnen
i perspektivet
og bølgesprøjtet?
Fuglekenderen nær havnen
fornemmer livet
i solsortfløjtet. 
 
Skarven lander tung på pælen
med sol i dragten
og fjordens tårer.
Har han også ar på sjælen
og svigtet pagten
for en bedårer? 
 
Stolte skuder frejdigt havner.
Nu letter skarver
i flok, forhadte.
Aftensolen sindigt favner
med purpurfarver
den efterladte. 
 
Frank Colding, 2012-07-09 
Skriv besked...
schane
22/05-2013
hej frank. at stå ved havet og nyde naturen ud over med en kikkert. er så dejligt fredfyldt og beroligende. jeg får selv så fredfyldt et indre når jeg er ved vandet, og kunne sagtens sætte mig ind i de følelser det bringer. det kan til tider også være trist at stå der alene med sine tanker, uden noget at dele oplevelsen med. men smukt skrevet. mvh fra schane.
anoa
05/05-2013
Hej Frank Sikke et flot og sanseligt digt, med god rytme og rim, set lidt vemodigt gennem kikkerten. Får fornemmelsen af, at betragteren har nogle ar på sjælen, men formår alligevel at se igennem en positiv linse. Dejlige smukke billeder af en dag i fjordens tegn. Super læsning, der bliv nydt i fulde drag. Mvh. Yvonne
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk