Kaptajnens mytteri

Om offer-søvn

En af disse sløve dage,
hvor jeg ikke er i gang
og det liv, som er tilbage
føler en ubændig trang
til at lægge sig på ryggen,
gi’ sig søvnen helt i vold
på en fredfyldt plads i skyggen
fra terrassens parasol.

Bare ligge der og sove,
suge drømme som en svamp,
mens de andre gør det grove
midt i arbejdsdagens kamp?
Nej, nu må jeg vride sange
af min sumpede forstand,
træde vande et par gange
eller kravle op på land.

Men, hvor er jeg? Mon jeg drømmer?
Synger jeg et tosset digt,
eller ligger jeg og svømmer
bag et skib med motorsvigt?
Sig mig: hvor er mon kaptajnen?
Hør: matrosen melder nyt:
At han er til the hos degnen
i den fjerneste kahyt.

”Sidder han igen og bæller!”
råber jeg helt desperat,
”det er nu og her der gælder,
kom og hjælp mig i en fart,
før jeg synker, se det haster,
blæs til redning, ta’ en lur,
kast en krans, imens jeg taster
på mit skrivetastatur.

Dette vrøvl er ved at drukne
i aparte fantasi,
og det skyldes udeluk’ne
ham kaptajnens mytteri”.
Men, mon ikke det går over,
alting er en overgang,
jeg går bare ud og sover,
så forsvinder denne sang,

Frank Colding 2008-05-27