Sang-univers / Kærlighed / Kattene
Kattene
 
Om gale katte, der får revne skind
 
 
En kat og en kat,
en han og en hun,
mødes en nat
en fuldmånestund.
 
Et lysstråleskær,
to kroppe i spind,
sitrende nær,
et knurhår mod kind.
 
Et miav uden grund,
en tand, og nu: to,
hvæs fra en mund,
en skarpsleben klo.
 
En kat og en kat,
to krads og to sår,
chancernes nat
forspildt for i år.
 
Frank Colding 1994-01
Skriv besked...

Der er ingen indlæg
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk