Sang-univers / Efterår / Lørdagsadventisten

 Lørdagsadventisten

 Om pludselig at se lyset en mørk novemberdag

  

(Forspil)

 

En lørdagsspadseretur må

gi' styrke til hverdagens dont.

Men hvad nu når himlen er grå,

med dunkel, diffus horisont?

Hvordan sku' det vække behag

og vise, at alting er godt,

når skabelsens syvende dag

er sløret og alt gråt i gråt?

 

Jeg trasker langs fjordbreddens strand,

ser skrigende måger på rov,

bli’r træt af at kigge på vand,

går ind i den visnede skov.

Og trist konstaterer jeg her,

at denne turistattraktion

slet ikke er andet end træ’r,

hvis no'n skulle spørge fra no'n.

 

Jeg stirrer mod skovtæppets bund,

mens regndisens flygtige støv

fortætter lidt em fra min mund,

betragter det nedfaldne løv.

Det glimter, så sjælen fornys

og råber på ånd og forstand:

"Se ilden i bladenes lys!

En flammende kobberrød brand!

 

Se, stubben med lysegrønt mos

udsender et fløjlsblødt skær!

Og se dog rubinfarven hos

buskadset med blodrøde bær!

Se, dugdråbers vand-perlemor

opsamles og surres og sys

med vandrette grene som snor

til kæder af glimtende lys!

 

Se, himlen har sølvfarvet glans

bag grene i sort silhuet!

Se farvernes rolige dans

i blågranens mørke palet!"

Nu rækker jeg armene ud

og påtager mig denne pligt:

At prise min skaber og Gud

med ord i et efterårsdigt.

 

For denne spadseretur har

forfrisket til livsmod og dont,

og tankernes himmel er klar,

om end der er grå horisont.

Betænk, hvad mit øje har set

og skuet til sjælens behag.

Et lille mirakel er sket

i dag på den syvende dag.

 

Frank Colding, 1994-11-28
Skriv besked...
Eva M. Grundtvig | evagrundtvig@gmail.com
06/03-2016
Kan genkende, hvad jeg lige har læst i disse vers, så flot sat sammen i poesi,med en fremhævende melodi, passer til tekst !! Man orker først ikke ud i trist vejr, som man sportant ser det, men bagefter har en tur, ude i NATUREN - forfrisket sindet (som balsam på sår . ell savn ) Naturen skuffer jo ALDRIG
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk