Sang-univers / Filosofi / Mørkemanden
Mørkemanden
 Om kontrast
 
(Forspil)
 
Sneen den lyser, men jeg er i mørke,
er modvillig og kontrær.
Selv om det sner, er her åndelig tørke,
fordi jeg er sur og tvær.
 
Jeg var for nylig den frejdigste digter
og sang livet lyst og stort.
Nu er det hele kun plager og pligter,
rutiner og kævl og lort,
 
afbrændte chancer og misbrugte timer
og spild af mit livs talent,
træskhed og dovenskab, ingenting rimer
på nog’t man kan vær’ bekendt.
 
Dog vil jeg klogelig undgå at kalde
mit mørke en syndig last.
Hellere si’r jeg: Bag tunghed og galde
er livsloven om kontrast.
 
Tanken er venlig. Se, snefoget daler,
begraver min hån og spot.
Kredsløbet stiger. Vi går i spiraler.
Og alting er såre godt.
 
Frank Colding, 2010-11-27
Skriv besked...
Novae
18/12-2010
Ha, dette digt rammer fint den evige krise vi forfattere in spe er i! Og så er der en god dobbelthed i dit digt, med lys og mørke og kontraster. Og så kan jeg også se en del livskunskab i det, hvilket absolut ikke gør noget! keep it up!
Sine
13/12-2010
"klogelig" haha :D klogt skrevet. Jeg må sige at du skriver fantastisk - også i "sur og tvær" tilstand. :D :D :D Og du fik mig til at smile. -Sine.
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk