Sang-univers / Sommer / Naturpoeten
Naturhistorikeren
Om naturens evige sang
 
(Forspil)

Højt under himmelen svæver
en sølvgrå changerende dug;
bølger og vokser og hæver
sig op, rulles ned i et sug.
Bræmmerne lysner mod sfærer
af blå over klareste hvidt,
opvinde tårner og bærer
og omdanner skyformen blidt.

Solstrejf, i glimt ligger landet
med pludselig skærpet kontur;
klinten og skoven langs vandet
står ny i den danske natur.
Bakkerne stiger af dale
og markerne bølger af strå,
blomster og trækronesale
får farve mens himlen bli’r blå.

Vindene: strygende, lette;
det lufter i buske og træ’r.
Pilene drikker sig mætte
ved bredden af landsbyens kær.
Andemor svømmer godmodig
med unger i kølvandets spor.
Irisen strækker sig frodig
med blomster og klinger der gror.

Bien er travl og ihærdig,
ta’r nektar af blomsternes tragt,
planten formerer sig værdig
med pollen, som lige blev bragt;
cellerne går i forening
og strenge på hundrede my,
samler en kode til mening,
når generne blandes på ny.

Livscyklens grundelementer
af kulstoffet, brinten og ilt
formes af kvantemomenter,
bevæges tilfældigt og vildt,
bindes i fotosyntese,
forbrændes, bli’r dampe af vand,
(i min natureksegese)
og stiger mod skyernes land.

Springet i størrelsesorden
rumsterer en tid, og mit sind
aner processernes vorden
i skyernes legen i vind.
Glæder mig over naturen;
jeg lever og trækker mit vejr,
synger et sted i kulturen
og har stadig videnskab kær.

Skyer, som ånd bag det skabte,
i stadig, guddommelig leg,
vækker nu sansen, jeg tabte
på granskerens udviklingsvej
søgende efter en første,
oprindelig årsag en gang:
Mærker det mindste og største
evindeligt synger sin sang.

Frank Colding 2005, 2007, 2012, 2014
Skriv besked...
Dino
04/04-2015
Andersen H C var manden/ der skrev om et skævvægget hus/ nok har det ligget i Jylland/ en runesten i havets brus/ evige digte han skabte/ for let blev de husket og lært/ her er vi ikke fortabte/ hans værk vi evigt har kært// Colding depechen har grebet/ og bærer den videre frem/ skarpt sin pen han har slebet/ og flot ta'r pointene hjem/ Naturen kan let inspirere/ til rørelse og poesi/ farver kan let imponere/ let tror vi på tings harmoni// Colding dog dybere kigger/ i landskabets kalejdoskob/ store mysterier ligger/ gemt under stjernernes hob/ det største er bygget af mindre/ det overgår alles forstand/ det skal dog ikke forhindre/ det smukke at ses i vort land// Det er en mærkelig tanke/ at indsigt kan sløre vort blik/ vi ville vel tro uden anke/ på nuklear kybernetik/ Men når mod det mindste vi vendes/ og stirrer med småpilleri/ de større linjer kan glemmes/ i kvanternes kakofoni// Nu vender vi forskningens kikkert/ og ser den modsatte vej/ for nok er det stadigvæk sikkert/ at himlen ej lystrer vor leg/ De store linjer og buer/ og skyers og sols energi/ er noget der mere os huer/ end småtingenes maskepi// Det skal slås fast, at dette kommentardigt både i form og indhold mangler forbilledets format!
Kim
04/04-2015
Hej Frank Du er virkelig en mester i rim og skønmaleri. Dette digt er helt suverænt. Det overrasker kontinuerligt og udspyr mening i de sammenflettende dele. Tak for god læsning. Mvh
Jytte
04/04-2015
Hej Frank. Meget,meget smukt digt. Du er en sand tryllekunstner med ord. Gættet også på det bliver en sang,med musik af dig selv. Den er som skabt til en plads i "Nye danske sange". Tak for ordene. Mvh. Jytte
MollyTrine
11/07-2014
Når jeg læser dine vers, er der et eneste ord der overdøver alt andet, og det er idyl.. Så det er godt, det sidste vers er med, der kan man trække vejret og læse tilbage fra. Især de sidste to linjer, synes jeg er smukt. "Blomster og trækronesale får farve mens himlen blir blå" er skrevet, så man virkelig føler, man er der, og farverne følges ad: Smukt. Jeg ved ikke, om jeg helt forstår det. Men ellers forstår jeg det på min egen måde. mvh MollyTrine
Frank Colding
11/07-2014
Hej MollyTrine Ja idyl kan godt komme til at virke kvælende, især når den føres helt ned på atomernes niveau. I næstsidste vers opstår der da også en påmindelse om at trække vejret. Og i sidste vers kommer vi tilbage til skyerne og storladenheden i første vers, ånder lettet op og mærker en større sammenhæng. Vh Frank
Mons
11/07-2014
Hej Frank, det er nogle flotte naturbilleder du har malet her i ord. Det går så videre til et metadigt om at være naturdigter. Som sædvanlig holder du det godt med rim og rytme. Vh Mons
Frank Colding
11/07-2014
Hej Mons Man kan vel sige at det er som et landskabmaleri, hvori der står en landskabmaler med sit staffeli og lærred. Og landskabet er afbildet i mange sammenhængende niveauer lige fra skyerne til det atomare. Og vi kan samtidig leve med i, hvad maleren oplever. Vh Frank
Eleonora
11/07-2014
Hej Frank, man bliver da lidt glad når man læser dette, det er en dejlig natur beskrivelse, og som man fornemmer rigtig godt, der kunne måske sættes musik til, og blive en af de nye danske.. mvh Eleonora
Eleonora
11/07-2014
fin lille melodi, så kan tankerne rigtig svømme afsted
 
Node af Keld Telén:
 
 
 
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk