Sang-univers / Forår / Plantagegæsten

Plantagegæsten

Om at besøge en landlig idyl

 

(Forspil) 

 

Hvilket forårsbakkeland;

æbleblomster, sol i frugtplantagen,

nær ved søens klare vand

løftes sindet fri af frygtbagagen.

Gæster dette husmandssted,

hvor du nu så ivrigt står i lære,

på en dag med søndagsfred

i en landidyllisk atmosfære.

 

Se en sund og drægtig so

roder op imellem æblestammer,

her er køer, bare to,

nogle katte, også en som ammer,

hønsene går frit i flok

med et lille antal vralteænder,

her er honningbier nok,

hundene og jeg er gode venner.

 

Værtens mål er ideelt,

grunder sig på biodynamikken,

tror at ånden potentielt

snart vil vise sig i statistikken:

”Tænkes kvalitet præcist,

mens ernæringsindhold regnes efter,

bliver det en dag bevist,

at min frugt er rig på æterkræfter.”

 

Herlig er den æblemost

som man her på stedet får at smage

fin og god til al slags kost

både hverdag, fest- og helligdage.

For humør og helbreds skyld

skåler vi i nok et glas, og sikken

syrlig, sødmefuld idyl

vore smagsløg finder gemt i drikken.

 

Frank Colding 2007-05-07

 

Skriv besked...
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 30/03-2010 18:50 af Piletræet ( 37) Dejlig stemning som emmer af fællesskab - natur - økologi/biodynamik og ikke mindst forår. - For mig til at tænke på den landlige idyl som ligger rundt om mit eget lille gemme heroppe på Jægersprisegnen. Man bør støtte op om sådanne sager! :-) Tak for denne glade tekst. Mange hilsener Piletræet.
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen 31/03-2010 01:28 af gambi ( 24) (Thomas) Så er jeg her, Frank, og det på dit nyeste digt. Jeg tror du har ret i, at vi ligger et stykke fra hinanden, men jeg vil alligevel forsøge at smide en kommentar, du kan bruge til noget. Du skriver, at du interesserer dig for musikken i digtningen, dvs. ryme og metrik, en ældre og i dag sjælden ting i digtningen. Musikkens åbenlyse tilstedeværelse er faldet ud af traditionen, og den befinder sig i dag på et andet plan i digtningen. Du holder fast i rimene hele vejen igennem og følger en stram metrisk linie (7/10 stavelser skiftevis). Det er dog ligesom om musikken forsvinder i hver anden linine. De syv stavelser flyder behageligt ned som æblemosten friske sødme, men efter min smag gør de ti stavelser hver anden linie klodset. Strukturen understreger ikke idyllen. Harmonien adspredes af vekslende rytme gennem ulige og lige antal stavelser, og som læser har jeg lidt fornemmelsen af at jeg i hver anden verslinie slår en lede tone an, der aldrig rigtig kommer hjem (men den er heller ikke skæv nok til at gøre en markant sigende forskel). Den klassiske landlige idyl, kommer ikke frem på alle punkter, som den gør i de to første strofer. Jeg må indrømme, at jeg mister al respekt i slutningen af tredje strofe, hvor det ikke kunne komme til at passe med metrikken og rimstrukturen. Du skriver: men en måling fordrer sans for den fine smag og kvaliteten; prøv en hindbærgrød som hans kones! her må truttes i trompeten. Jeg er sikker på, at du godt er klar over dette knæk. Jeg forstår ikke hvorfor du har skrevet den. Det er som om der bliver set bort fra sammenhængen imellem betydning og struktur. Rimet er søgt og herigennem mases det ned i en kasse, hvori der ikke kan være. Om man vil eller ej, kan man ikke rigtig holde rytmen, idet man læser stykket op, synger det, eller hvad man nu gør. Der bliver et unaturligt ophold, som så giver udslag i resten af sidste verslinie i strofe tre ”her må truttes i trompeten”. En sætning kommer den jo unægtelig til at være, den vælter ind på scenen og fyrer en munter kliché af som ikke passer ind. Jeg kan sagtens synes om digte som dette, men så skal de fremstå som en helhed. Du bruger fire strofer på at beskrive denne vidunderlige landejndom, og du beskriver den med et sprog og nogle ord du ikke selv vælger. Rimene vælger en stor del af dine ord, dernæst metrikken. Når du vælger en vej, er der ingen anden vej at tage, og kommer du til at sidde fast i ”sans” ender du på ”hans” ni ud af ti gange. Det bliver tydeligt problematisk, hvis du ikke har overblikket og sans for helheden. Jeg vil gerne høre mere om idyllen på ”æblegaarden”, men giv dig tid til at beskrive og følg traditionen hele vejen. Der er en grund til, at Dantes guddommelige komedie, Æneiden, Metamorfoserne osv. er så lange, eller Winthers ”Hjortens Flugt”, for at nævne en dansker. Skal man bruge rim, rytme og metrik, må man bruge tid, teknik og system Jeg tror jeg vil læse nogle flere rimdigte af Frank Colding. Thomas
30/07-2010
Kommentar 04/04-2010 13:45 af Mons1957 ( 52) Hej Frank, smuk skildring af landlig idyl. Den kalder på en melodi, men dem kan du jo også, så den er måske allerede. Det er flot beskrevet med plantagen og alle dyrene. VH Mons
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 09/04-2010 10:47 af Piletræet ( 37) Som en lille kommentar til Thomas kommentar, og dens kritik. Det er selvfølgelig helt urimeligt at sable rimet ned ved brug af "metriske" argumenter. Det ville svare til at sable "Mona Lisa" ned, fordi hendes smil er så tilpas ejendommeligt, at kritikeren ikke har kunnet finde årsagen og derfor synes kunstværket er forfejlet. Tværtom er digtet ligeså meget udtryk for digteren som skriver det, og det forekommer mig af Frank Colding er en kunstner med stor viden og flair for sit håndværk. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder sig, - "Hvis du prøver at hugge træ, med en mesterhuggers økse, opnår du blot at hugge dig selv i foden!" - hvis man skal give kritik, skal det også være kvalificeret kritik, og det mener jeg ikke helt, at kommentar #2 fra oven giver. Det forekommer mig, at denne kommentar fokuserer for meget på formen, og glemmer at indhold og stemning, samt kunstnerisk snilde og flere andre faktorer samspiller med formen. - Altså, at drive kritik på metrikken, og postulere der er en skævhed, - det holder efter min mening ikke. En anden lille ting er, at mange gange bliver digte her på stedet "offer" for at linjeafstanden ikke altid er bred nok til at ramme udgangspunktet i originalen, og så bliver en sætning delt over på en uhensigtsmæssig måde. Det er ikke sikkert dette er sket i digtet her, - men det hænder, - og det skal man også tage hensyn til, når man læser et digt her. - Piletræet
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 09/04-2010 20:22 af westendahl ( 64) Hej Frank. Hyggelig idyl på landet. Det er rigtig godt skrevet. mvh Jytte
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk