Sang-univers / Samfund / Sundhed / Slankekursisten
Slankekursisten
 
Om at sende opmærksomheden ud i periferien
 
 
Hør, frikadeller braser
i margarinesump,
og sultens vilddyr raser;
jeg er på skrump.
 
Nu bare spise roligt
og tæmme mavens dyr,
og gøre det fortroligt,
det lille myr.
 
Jeg ved det ikke lider,
der sker det intet ondt,
selv faste somme tider
kan være sundt.
 
Og det får endda foder,
om end i dagsration,
det nyder velfærdsgoder,
får rask motion.
 
Og hvis jeg nu fortæller
det om de ekstra trug,
som står i kroppens deller
og om min bug,
 
vil dyret sikkert gnave
min sidebenspostej,
og rømme fra min mave,
det håber jeg.
 
Frank Colding 2005-03-11
 
Skriv besked...
Eva M. Grundtvig | evagrundtvig@gmail.com
05/03-2016
Meget i denne tekst, må også jeg stå ved i !! Overspisning, følger svie og smerte- underligt at "man" har så svært ved at huske ? Særlig sidste vers, at kunne arbejde sig hen imod, at "dyret" forsvandt og udholdenhed vandt !! Som altid en melodi, der fremhæver tekst!!
20/12-2008
Kommentar 18/03-2005 13:30 af rikke Hvor sødt og morsomt. Det var da anderledes. sidder med et smil på læben
 
 
 
 
 
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk