Sommerbebuderne

Om tryg og glad forventning

Der er forventningsstille
herinde i min stue,
jeg sidder tryg og lille,
ser ud mod himlens bue,
har mange bitte bølger
med hjem fra østerstranden,
og deres klukken følger
mit blik herned mod randen,
til vindueskarmens blomster,
som pryder bag min rude,
de kønne forekomster,
jeg plukkede derude.

Den skarpe forårskulde
forlader langsomt tøjet,
og tankerne er fulde
af det, som mætted' øjet;
de lyse, grønne vange,
fra blået: lærkens triller,
i skoven fuglesange,
bag barken kravler biller.
Den lyse kyst derovre,
og blæstens leg på fjorden,
en lille hund, der logrer
med snuden ned til jorden.

De hvide blomstertjørne
med vissengrønligt blandet,
bag læ for vindens hjørne
på skråningen mod vandet,
de høje, stejle sider
med bøgetrær deroppe,
en enlig rovfugl glider
mod vest bag nøgne toppe,
og skifter pludslig retning,
og sanser, noget kommer,
et øjebliks forventning
om sommer? Ja, om sommer!

Min stue er så stille,
her vækkes hjertes minde
om det, som livet ville
i grunden, dybest inde:
En sommer, der forbarmer
sig, lutrer med sin gløden:
Den milde Krist, der varmer
os alle ud af døden.
Til livet han os henter,
den nådefulde dommer.
Så tryg og glad jeg venter,
på lys og frugtbar sommer.

Frank Colding 9. april 2008