Sang-univers / Samfund / Sundhed / Super-skrumperne
Super-skrumperne
 
Om at ændre livsstil
 
 
Fedtet smelter af,
vi fråser i grønt,
og træner os hver dag
og har det smadder skønt.
Hjernen tænker klart,
får masser af ilt,
det nye tøj er smart,
vi styrer sgu for vildt.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Mad er ikke trøst,
når man bliver ked.
Sig nej med mandomsrøst
til sult af kedsomhed.
Ændrer man sin stil
og styrer sit stress,
sir’ fra og ta’r et hvil,
så mættes man tilfreds.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Nu kan vi li’ mad
med fibre og smag
serveret på et fad
seks gange på en dag.
Vi har mere gnist
og er i vigør,
som vores diætist
og fitness instruktør.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Slankekur er sport.
Når sulten er stor,
og lunten bliver kort,
og vi har lyst til mord,
husker vi vor vægt
og hele vor sag
og finder selvrespekt
og klarer nok en dag.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Vi vil ikke si’
vi syn’s vi er nul,
hvis vi sku’ falde i
det tomme mavehul.
Del det med en ven:
”Jeg fyldte min vom”
og klø så på igen.
Vi lægger kosten om.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Pulsen, den skal op
i mindst et kvarter,
tag cyklen til dit job
og mærk dig, hvad der sker.
Tag en løbetur,
forpligt dig og kom,
det tager seksten ug’r
at lægge vanen om.
 
Vi er seje, vi bli’r fler’,
vi spiser ikke mer’
end det, der er tilpas,
så vi kan gi’ den gas.
Vi var rigtig kede
af at være fede,
vi tog skeen i den anden hånd.
 
Frank Colding 2010-07-10
Skriv besked...
Vibe Thorup | vt@vaegtkonsulenterne.dk
17/08-2010
Hej Frank, "Super-skrumperne" Super god vise om at lægge kosten om - det glæder jo sådan en vægtkonsulent som mig. Hilsen Vibe
03/08-2010
Hej Frank.. Som de andre skriver, en meget optimistisk og lun tekst. Det er jo blevet moderne at lægge sin livstil om, og hvis man får det, som du beskriver, kan jeg godt forstå begejstringen bag dine ord. Nu vil jeg prøve om jeg kan finde melodien. Hilsen Lizzi
01/08-2010
Hej Frank. Endnu et godt rim fra dig. Moralen, den er klar og sund. Hvem ønsker vel at være rund? En bold måske. Det er klart. Det er jo faktisk rigtig smart. .. Altså.. jeg ser den som en sang, der hitter på Dansktoppen eller hvad det hedder nu om dage. Sådan een hvor vi alle synger med på omkvædet. Så spiller vi den i vores øretelefoner, når vi løber på løbebåndet.... Mvh Jytte W.
30/07-2010
Mikala ( 41) Dato: i dag kl. 17:36 Sikke en bedårende melodi! Hvor er du dygtig. Sandelig en mand med mange talenter!
30/07-2010
Kommentar på Fyldepennen.dk 26/07-2010 22:08 af ChristianB ( 19) Hurra for livsglæden! Enderimene er kanon til denne form for digt
30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 28/07-2010 19:58 af elisabett ( 14) Super fed tekst! Man får helt lyst til en løbetur :) Det fremgår tydeligt, at du selv er begerjstret for denne livsstil, og det smitter på teksten. Mere energi og mere entusiasme. Det klær' teksten rigtig godt. -Maria Elisabett
30/07-2010
Kommentar på Fyldepennen.dk 28/07-2010 20:11 af Mikala ( 41) Aj, hvor sjovt. Digt/sangtekst med masser af lun humor. Dette digt skal sættes til musik, det er da helt, helt oplagt. Fin stil du lægger her. Man bliver helt inspireret... Glimrende versefødder -ligger godt på tungen. God rytme. Mikala
 
 
 
 
 
Forlaget Colding. | Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk