Ta’r du medansvar for Jorden?
spurgte læreren en dag,
da vi vandrede langs fjorden.
Ak, hvad er mit sindelag?
Jeg er ikke ret politisk,
ikke vaks og viljefast,
ikke nøgtern skarp og kritisk,
jeg er kunstner og fantast.

Jeg tror, jeg er en celle
i en vældig organisme,
kun et korn, en lille bjælde,
farveklagen fra et prisme.
Jeg forvandler angsten, vreden,
mens jeg skaber noget skønt.
Og jeg tror, det hjælper freden,
kunst er ikke bare pynt.

Jeg er ikke nogen stjerne
for et vældigt publikum.
Mine venner læser gerne
mine digte. Jeg er stum.
Kunst er også arbejdsdeling,
andre kan jo læse op.
Det ku’ bringe megen heling,
som et skuespiller-job.

Jeg tror, enhver er celle
i en vældig organisme,
kun et korn, en lille bjælde,
farveklagen fra et prisme.
Vi forvandler angsten, vreden,
mens vi skaber noget skønt.
Og det ville hjælpe freden,
hvis en taler fik begyndt.

Frank Colding 30. marts 2024