Bagstopperens apoteose

(Forspil)

Miranda bander, når hun stresser
midt i kampen på kontoret.
Hun er en årgang 68’er,
hendes guru holder roret.

Splitte mine bramsejl,
kæmper med en trykfejl,
kaos i vort brandskab,
mer’ forstærkningsmandskab!

”Bliv ved at bande, godt du orker,
oh, du karske sprogforpester,
det vækker folk, som går og snorker”,
siger hendes muntre mester.

Splitte mine bramsejl,
kæmper med en trykfejl,
kaos i vort brandskab,
mer’ forstærkningsmandskab!

”Kom bare sved og salt i sproget,
der skal vind i sejlets poser,
så farten knager stærkt i skroget.
Jeg vil hyre fler’ matroser”.

Splitte mine bramsejl,
kæmper med en trykfejl,
kaos i vort brandskab,
mer’ forstærkningsmandskab!

”Se her, min kvikke hovedkuldser:
Fire syndere, en tolder,
fik færden af de ny impulser,
vi må sørge for, de holder”.

Splitte mine bramsejl!
Endnu flere trykfejl!
Kaos i vort brandskab!
Mer’ forstærkningsmandskab!

Så løftes sproget over larmen;
tillid slipper trygt friktionen;
hun vander blomsterne i karmen,
roligt lander amazonen:

Hvilket herligt sønæs;
blomsterduft og hølæs,
sol og jord og golfstrøm
lever i min livsdrøm.

Frank Colding 2014-01-31