Jeg har modgang for tiden,
føjer rod til IT-rod.
Hvilket drama. Min viden
tabte til mit vovemod!
Det var et af fordums goder,
at jeg brugte min pc
til at komponere noder.
Ikke muligt, her p.t.

Hvem har sit på det tørre?
Hvad er nemt og ingen sag?
Ikke mere at gøre
for mig nu og her i dag.
Rejser mig fra arbejdsstolen,
ud at samle energi.
Mild og varm er forårssolen,
det er skønt at holde fri.

Slapper af, glemmer pivet,
tager bussen til min stad,
nyder gågadelivet,
på cafeen får jeg mad.
Som bedaget velfærdsborger
fra en svunden gylden tid,
der fortrænger sine sorger,
tygger jeg den bid for bid.

Her er dybder på færde,
ikke tid at være kåd.
Verden syder og gærer,
i mit hjerte er der gråd.
Jeg, en let frustreret tåbe,
mærker noget gå i skred.
Der er større ting at håbe;
bede Gud om verdensfred.

Der er modgang i tiden,
meget er et værre rod.
Nye midler og viden
kræves for at stå imod.
Vi må kæmpe med problemer,
som vi ikke forudså,
konfronteres med ekstremer
i det store og det små.

Frank Colding 7. marts 2025