Memoteknikeren
Min dag er fyldt med lyset fra Guds nærvær.
(Når blot jeg lige husker, at Han er der).
Bekræftelsen kan løse bryderiet
og løfte, så jeg føler mig befriet,
og overmåde glad og meget lettet,
tillige helt mig selv og sammenflettet
med andre og hinanden og med altet,
hvor hver og én gi’r krydderi til saltet,
hvor sjælen stiger op i selve Selvet,
der som en stjernekuppel vokser hvælvet
op over titlen, masken, rollen, jeget,
som meget ofte ter sig tem’lig kvajet,
og lader livet køle ned og bremse,
hver gang det glemmer denne lille remse:
Min dag er fyldt med lyset fra Guds nærvær.
Når jeget husker, husker jeg: Han er der.
Frank Colding 2005-06-15
19/01-2006 Hannelore Herrmann At læse dit digt, Frank, kan give åndenød, som tanker, der løber løbsk. Kan man tillade sig at skrive en remse om noget så stort som Guds nærvær? Ja, det giver dyb mening for mig. For ved at læse digtet føres man igennem tankemyldret og angst for at te sig kvajet. Man ledes til Guds nærvær og finder roen i at genlæse de indledende ord. Tilbage bliver spørgsmålet, hvem er jeget, der skal huske? Dette spørgsmål leder en tilbage til digtet: titlen, masken, rollen og jeget, som man løftes op over, når man er i kontakt med sjælen og fyldt af Guds nærvær. Altså må jeg ikke løftes for højt eller for længe, for så kan jeget ikke nå mig for at huske mig på - at jeg er fyldt med lyset fra Guds nærvær. Og sikke en salig fryd det er. Tak frdi du vil dele den med os. Hannelore Herrmann