Forlaget mellemgaard

2010-08-09

Forfatternavn: Frank Colding

Titel: Lykkefolket

Genre: Digtsamling

Indhold: Lykkefolket er en samling digte med en vis spredning i tematikken - nogle beskriver minder om afdøde familiemedlemmer, nogle hengiver sig til emner som spirende kærlighed og samliv med konen med alle dets glæder og konflikter; andre behandler digterens aspirationer om storhed og kamp for at slå igennem eller giver en finurlig kritik af det materialistiske samfund og en opsang til menneskene i det. Nogle udviser en næsten romantisk naturinspiration, hvor blomster og blade får liv og naturen generelt er udgangspunkt for beskrivelsen af en følelse/tilstand i digteren; andre, enkelte, svælger i metafysiske termer, der afspejler forfatterens rødder i en cand. scient. i fysik.

Vurdering: Sprogligt er digtene fine - bortset fra den højtflyvende metafysik i "Fabelfysikeren" er de i store træk meget jordnære, domineret af hverdagstermer med få fremmedord (der ofte er metafysiske), rimene er enkle og livligt vekslende mellem parrim og krydsrim, imens rytmen understøtter det humør og den optimisme, der ligger bag selv seriøse, alvorstunge digte som "De sammenbrudte" og "Arbejdsformulatoren". Der er kun enkelte stavefejl og lidt tegnsætning at kommentere.

Titeldigtet lægger fint op til samlingens optimistiske grundtone og inspirationsbårne indhold; morgengryet intonerer den spirende inspiration, digterens pen begynder at danse, og som enhver anden menigmand (her naboen) tager han fat på dagens dont - det arbejde, der skal til for at komme glad gennem livet i et velsignet land, hvor hver på egen vis kan skabe sin lykke. Digteren stadfæster sig selv som en jævn person med digtningen som et selvvalgt erhverv, han er ikke højere end andre; og fra denne position observerer (af og til kritiserer) han igennem samlingen både sig selv, samfundet og menneskene omkring ham, ofte gennem en humoristisk ironisering.

Særligt de samfundskritiske digte er udpræget aktuelle, eksempelvis "Spillefuglene" om it, chat og Facebook og "Grønvaskeren" om typer i en togupé.

Digte som "De sammenbrudte" og "Partneren", "Vulkanen" og "Den neddæmpede" behandler med hudløs ærlighed parforholdets små kriser men ender altid på en positiv note om styrket kærlighed.

Helt uskyldigt og stærkt humoristisk er et digt som "Skvalderskråleren" om en mands krav på at få serveret kaffe og knus. Men særligt finurlige er digtene om digterens egen kamp for at blive anerkendt og læst, såsom "Bladkongen", hvor digteren leger med ideen om at overtage magten, først over aviserne, siden kulturministeriet, og ad den vej manipulere og påtvinge folk sine digte, og "Den vedholdende", hvor et afslag fra et forlag gør livet til "en lunken / tallerken havregrød"; men digteren springer op på hesten igen med modet i behold og overbevisningen, "At digte er min sag! / Det kommer nok på mode / at læse mig en dag."

Hvad der er med til at gøre samlingen lun er det faktum, at Colding ikke er bange for at lade sig selv stå for skud. I "Hængemulen" er selvkritikken skarp ("undrer mig chokeret: / hvad har du fabrikeret?!"); ofte står digteren i stampe og må sparkes i gang igen, udskældes mildt for sin dorskhed eller sprænges ud af sin trygge puppe for at gøre bare den mindste indsats gennem økonomisk donation til den lidende del af verden ("Donoren").

Jordnærheden og hverdagsstemningen i både tematik og sprog samt en grundlæggende, bagvedliggende lune og munterhed giver mindelser om bl.a. Benny Andersen og Halfdan Rasmussen, og Frank Colding anerkender også selv især sidstnævnte som en af sine største kilder til inspiration. Tematikken og rækkefølgen af digtene er meget vilkårlig, og der kunne arbejdes på at rette den tematiske spredning lidt ind; måske udskiftes et par digte, der falder uden for kategori. Men digtene er som konklusion absolut udgivelsesværdige.

Læsegruppe: Voksne med en appetit på hverdagspoesi, lun ironi, digte, der ikke er tynget af alvor (selv når den er der). Læsere af digtere som Benny Andersen og Halfdan Rasmussen.